"Investering" - fra minus til plusord

Forførerens ordbog blomstrer.

En gang var det - og for nogle er det såmænd stadigvæk - odiøst at bruge udtrykket “at investere”.

Jeg husker hvordan jeg selv for skade kom til at sige, at jeg gerne vil fremme en “sund investeringskultur” i en dialog med et menneske, der bruger sin tid i den gode sags tjeneste at fremme en sund madkultur. Og at vi således var lidt “i samme branche” - folkeoplysningens, forståes.

- hvad skal vi med en investeringskultur, lød spørgsmålet?

Jo, prøvede jeg - jeg ser gerne, at vi fremmer opsparing og en fornuftig, sund tilgang til det at investere opsparingen i obligationer (som kan sikre boligkøberne adgang til billig finansiering) og aktier (som kan skabe arbejdspladser, vækst og velfærd). Og at vi investerer på den rigtige måde, som beskrevet i lærebøgerne, tænker langsigtet, ikke handler for ofte og så videre.

Det kunne jeg ikke ovebevise min samtalepartner om fornuften i. Hun investerer ikke, det klarer “pensionsordningen”. De, der investerer er velbjærgede spekulanter.

Jeg prøvede at illustrere rentes-rente effekten og vigtigheden af at starte i en tidlig alder, lægge så meget til side som muligt og søge at opnå et højt afkast. Ikke så meget fordi penge i sig selv giver lykke - men fordi nogle få timer brugt på at planlægge den lagsigtede opsparing og investering kan være en , ja undskyld, god investering.

Vi enedes vist om, at en sund opsparingskultur ikke var så slemt endda.

Der findes altså stadig mennesker for hvem det at investere er forbundet med noget negativt - noget odiøst, noget egoistisk, spekulativt og kun for velbjærgede. Jeg er helt uenig: Mange, mange mennesker kan lægge lidt til side hver måned. Men ikke alle, det er jeg ganske klar over.

Mit ærinde er, at jeg fornemmer ordet “investere” i disse år oplever en renaissance på den venstrefløj, der ellers har forsaget ordet. Venstrefløjen har taget ordet til sig, og bruger det nu aktivt i kampen for - ja - større offentlige udgifter. Nu kalder man det blot investering i velfærd, uddannelse, fremtiden osv.

For den, der ønsker øget offentligt forbrug, handler det i dag om at “investere i uddannelse” - og hvem kan egentlig være imod at investere i fremtiden, Danmarks ungdom, fremtid og eneste råstof. Hvis ikke det var fordi vi i forvejen har verdens dyreste folkeskole.

I stedet gennemfører den onde regering “massive besparelser”, som Morten Bødskov kalder den halve procent “tvungne opsparing” uddannelsesinstitutionerne gennemfører i år - mod at kunne bruge en halv procent mere næste år.

Et enkelt - meget dygtigt udført - eksempel på anvendelse af “investere” som en postitiv udlægning af større offentligt forbrug:

“I fremtiden må vi enten sætte skatten markant op eller skrue velfærden markant ned. Derfor står danskerne inden længe overfor et meget klart valg. Et valg om værdier og velfærd. Et valg om man som regeringen vil spare sig ind i fremtiden – eller om man som Socialdemokraterne vil investere i den.” (Socialdemokratiets finansordfører, 2004, som brugte udtrykket “investere” 11 gange i sin ordførertale)