Tag-arkiv: skattereform

SF skatteudspil – hvor meget skal skatten skal stige?

Socialistisk Folkeparti (SF) og Socialdemokratiet lovede forud for forhandlingerne om Skattereform 2009 – det der blev til Forårspakke 2.0 – at stå last og brast i forhandlingerne.

De to venstrefløjspartier fremlagde også det, de kalder et fælles skatteudspil – som her gengives i sin helhed. Detaljeringsgraden i udspillet er ikke overvældende, og det kan være svært at mene det modsatte på flere af punkterne.

I dag vil SF ikke sige hvilke skatter, der skal hæves når og hvis Det Røde Kabinet igen bliver en realitet. Men SFs formand Villy Søvndal lover et nyt skatteudspil “i god tid inden et valg”.

Det er vist nu. Lad os håbe, det kommer til at stå klart, hvor skatten skal stige under en socialistik regering, der vil “afskaffe kapitalismen (ifølge SFs program).

 

S og SFs fælles skatteudspil:

Ansvarlig finansiering, socialt retfærdig fordeling og klimaet i fokus

Danmark har brug for en omfattende skattereform. Det sagde oppositionen før valget – og det indrømmede regeringen efter valget. Det er nødvendigt at foretage skatteomlægninger, som fremmer grøn vækst og letter skatten på arbejde. Skattereformen skal aftales mellem en bred kreds af partier, så det bliver muligt at tage langsigtede hensyn og skabe tryghed om skatten mange år frem. S og SF er garanter for, at skattereformen finansieres forsvarligt og sikrer en fair fordeling. Derfor optræder Socialdemokraterne og SF samlet gennem hele forhandlingsforløbet. Uden S og SF vil VKO igen gennemføre ufinansierede skattelettelser, som bliver betalt af fremtidens velfærd – og fordelt skævt. Vi fremsætter ingen ultimative krav før eller under forhandlingerne og er parat til at tage udgangspunkt i forslagene fra regeringens skattekommission. Men vi forhandler med udgangspunkt i 9 grundlæggende politiske principper.

 

 

1. pengene skal være der først

En skattereform skal finansieres ansvarligt. For Socialdemokratiet og SF er målet skatteomlægninger – ikke skattelettelser. Skattereformen må ikke betyde, at der bliver færre penge til velfærd fremover. Forventninger om højere skatteindtægter, fordi flere måske arbejder mere, når skatten sænkes – såkaldte dynamiske effekter – kan ikke bruges som finansiering af skattereformen. Hvis de viser sig efter, at skattereformen er gennemført, ønsker S og SF at bruge gevinsten på investeringer i bedre velfærd.

2. færre skattefordele til erhvervslivet

Dansk erhvervsliv har længe fremført, at det vigtigste for konkurrenceevnen er lavere skat på arbejde. Til gengæld skaber erhvervslivets mange skattefordele og støtteordninger i alt for mange tilfælde hverken vækst eller beskæftigelse. S og SF ønsker derfor, at erhvervslivet bidrager gennem en afskaffelse af ineffektive skattefradrag, skattetilskud og højere afgifter på deres miljøbelastning.

3. højere skat på forurening

Skattereformen bør i vid udstrækning finansieres med højere skat på forurening. Skat på forurening gavner miljøet og skaber grundlag for grøn vækst. Det er ikke mindst nødvendigt for at fremme vedvarende energi og energibesparelser, og dermed bidrage til at løse klimaproblemerne.

4. mindre skattesnyd og bedre ligning

Skattesnyd rammer alle, der ærligt betaler deres skat efter reglerne. De skal betale mere end nødvendigt, fordi andre snyder sig fra deres bidrag. Og det er blevet nemmere at snyde i skat. Særligt de store multinationale virksomheder har fået let spil. VKO har gennemført omfattende nedskæringer på SKAT. Man har sparet millioner, men det koster samfundet milliarder, fordi ligningen sejler, opkrævningen er ineffektiv og restancerne er eksploderet. S og SF ønsker at rejse dette tema i forhandlingerne. En retfærdig skattereform sætter effektivt ind mod skattesnyd og spekulation.

5. bunden er vigtigere end toppen

Der er brug for lempelser af skatten også for de lavtlønnede. S og SF kræver, at der bruges flere penge på lettelser, som kommer alle lønmodtagere til gode – eksempelvis bundskatten og beskæftigelsesfradraget – end på lettelser der kun gavner de højeste indkomster. Desuden er det særligt de lavest lønnede og grupper på overførselsindkomster, der i de senere år har oplevet en stor fordyrelse i hverdagen på grund af stigende priser på kort og billetter i den kollektive trafik. En mulighed for at tilgodese lavindkomstgrupperne og sikre social balance i en skattereform ville være at nedsætte taksterne med 20 pct. En sådan prisnedsættelse vil samtidig styrke målsætningen om at flytte rejsende fra bil til tog og bus af hensyn til trængsel, klima og sundhed.

6. særlig indsats for lavtlønnede forsørgere

Det er centralt for S og SF, at skattereformen leverer en særlig indsats for lavtlønnede forsørgere, som ofte rammes af aftrapning af boligsikring og friplads til daginstitution, når de kommer i beskæftigelse, og derfor typisk kun har en lille økonomisk tilskyndelse til at tage et arbejde.

7. færre skal betale topskat

Topskatten rammer i dag mange lønmodtagere med mellemindkomster som f.eks. metalarbejdere, sygeplejersker, politibetjente og folkeskolelærere. Deres gevinst ved at yde en ekstra indsats beskattes hårdt. Derfor er S og SF under de rette fordelingsmæssige betingelser parat til at flytte topskattegrænsen markant op. Men topskatteprocenten skal ikke sættes ned. De bredeste skuldre skal fortsat bære mest.

8. husk folkepensionisterne

Skattereformens primære sigte er lavere skat på arbejde. Det giver slet ingen gevinst til den del af befolkningen, der har afsluttet deres arbejdsliv. Danmarks folkepensionister har for størstedelens vedkommende levet med lavere løn, længere arbejdstid og færre muligheder end der venter de fremtidige generationer. Og nye forureningsafgifter skaber grundlæggende utryghed om deres forbrugsmuligheder. For S og SF er betingelsen for lempelser af topskatten, at folkepensionisterne også tilgodeses. En mulighed kunne være at forhøje pensionstillægget med 1.000 kr. om måneden i forbindelse med skattereformen.

9. overførselsindkomster skal kompenseres for stigende forureningsafgifter

Stigende forureningsafgifter gavner miljøet, men kan vende den tunge ende nedad. Den del af befolkningen, der står udenfor arbejdsmarkedet, som f.eks. førtidspensionister, studerende, kontanthjælpsmodtagere og arbejdsløse, skal betale højere afgifter, men får ikke umiddelbart gavn af lavere skat på arbejde. Det er ikke acceptabelt. Skattereformen bør derfor sikre disse grupper minimum fuld kompensation for stigende forureningsafgifter. For grupper med særligt lave indtægter, som f.eks. SU-modtagere på videregående uddannelser og erhvervsskoleelever, kan en mulighed være at forhøje ydelsen.

Hvad får jeg ud af skattereformen?

Alle får skattelettelser med Skattereform 2009. De, der betaler mest i skat får naturligvis også den største skattelettelse.
Figuren herunder viser måske bedre end mange beregninger, hvad skattereformen betyder for dig. Læg først mærke til den mørkegrønne område i baggrunden, de viser inskomstfordelingen.
Det fremgår, at der er flest med en indkomst på omkring 300.000 kr. om året eller 25.000 kr. om måneden.
Det passer meget godt med, at jeg har læst et sted, at også gennemsnitsdanskeren har en løn på omkring 300.000 kr.
Betragt nu de to hhv. grønne og blå linjer, der viser marginalskatten fordelt på indkomst i hhv. 2001 og efter Skattereform 2009.
Det hurtige overblik over Forårspakke 2.0

Det hurtige overblik over Forårspakke 2.0

Husk også at læse historien om 10 mennesker på en restaurant – den kan nok sætte hele skatteproblematikken i perspektiv.

Helle Thorning-Schmidt: “Danmarkshistoriens skæveste skattereform”

Helle Thorning-Schmidt sagde i aftenens Debatten på DR2, at regeringen og Dansk Folkeparti gennemfører  “Danmarkshistoriens skæveste skattereform” – i øvrigt med vanlig dramaturgi.

Hun hævder desuden, at den færdigforhandlede skattereform er mere skæv end Skattekommissionens betænkning.

Disse vurderinger står hun vist meget alene med.

Det skal blive interessant at se økonomer og politikere diskutere dette brandvarme emne de kommende dage.

Se debatten på www.dr.dk/debatten

Skattereform 2009: Det hurtige overblik over Forårspakke 2.0

Skattereform 2009 giver skattelettelser til alle – uanset om du har en lav løn eller en høj løn, om du betaler bundskat eller topskat.
Her kan du se hvad Skattereform 2009 betyder for dig, hvor meget du sparer i skat i forhold til 2001-reglerne. Bemærk den mørkegrønne klokkeformede kurve, der viser lønmodtagere fordelt efter lønindkomst.

Klik på figuren for at se den i fuld størrelse.:

Det hurtige overblik over Forårspakke 2.0

Det hurtige overblik over Forårspakke 2.0

Læs også historien om 10 mennesker på en restaurant, der sætter skattediskussionen i perspektiv.

Skattereform: Historien om 10 mennesker på en restaurant

Denne historie er planket fra netavisen 180 Grader, der selv har planket den fra nogle andre. Og det er vist hele ideen, at den skal spredes viralt – hvis ikke, sig til:

Vi ved ikke, hvem forfatteren er, men rygtet vil vide, at han eller hun nok er amerikaner. Vi ved heller ikke, hvem der for nogle år siden oversatte den til dansk og sendte den ud i noget, der ligner Danmarkshistoriens første og mest effektive virale kampagne for et politisk synspunkt. Men nogen siger, at det var ansatte hos Venstre på Christiansborg, der stod bag. Her kommer historien – som en kommentar til de senere dages debat om det rimelige i, at folk, der har indkomster på middel og højt niveau, får mere ud af regeringens skattereform, end folk der har små (overførsels)indkomster:

Historien om 10 mennesker på en restaurant

Der var engang ti mennesker, som sammen gik på restaurant hver eneste dag. Den samlede regning lød altid på 1.000 kr., og da de var opfostret i et velfærdssamfund, blev de enige om, at de gerne ville dele regningen efter samme model, som vi betaler skat.

Det betød derfor, at de fire første – de fattigste – slap for at betale noget overhovedet. Den femte skulle betale 10 kr., den sjette 30 kr. og den syvende skulle betale 70 kr. Den ottende betalte 120 og den niende 180 kr. Den tiende, som var den rigeste af dem alle, skulle betale 590 kr.

Sådan spiser de sammen hver dag, og alle er glade for ordningen, så det går rigtig godt. Lige indtil den dag da restauratøren beslutter sig for at give dem rabat, fordi de er så gode kunder. De 10 får 200 kr. i rabat på middagen hver aften, så det nu kun koster 800 kr. for de ti at spise på restauranten.

Rabatten ændrer ikke ved, at de 10 fortsat er enige om, at regningen skal betales efter samme model, som den vi betaler skat med, og at de første fire fortsat ikke skal betale noget. Med andre ord er situationen uændret for dem.

Men hvad med de tilbageværende seks personer – dem som hidtil har betalt regningen? De regner på tingene og prøver at dividere de 200 kr. med seks og kommer frem til, at det giver 33,33 kr. pr. person. Hvis de trækker det beløb fra hver enkelt persons hidtidige bidrag, betyder det, at den femte og den sjette person nu ligefrem skal have penge for at spise med.

Restauratøren foreslår, at de i stedet fordeler rabatten nogenlunde jævnt og igen efter samme model som skattebetalingen. Resultatet bliver, at nu kan også den femte person spise gratis. Den sjette person slipper med 20 kr., den syvende person skal fremover betale 50 kr., den ottende person 90 kr. og den niende person 120 kr. Den tiende skal i stedet for 590 kr. nu betale 520 kr. Alle seks betalende personer slipper med en lavere pris end hidtil, mens de første fire fortsat slipper uden at skulle betale.

Da de kommer udenfor restauranten, er der pludselig én af de ti, som begynder at sammenligne, hvad hver enkelt har fået ud af de 200 kr. i rabat.

“Jeg fik kun 10 kr. af rabatten,” siger den sjette person og peger på den tiende person, “men du fik 70 kr.”

“Ja, netop,” siger den femte person, “jeg sparede også kun en tier, men han fik syv gange så meget som mig. Det er jo uretfærdigt.”

“Det er sandt,” råber den syvende person, “hvorfor skal han have 70 kr., når jeg kun fik 20 kr. De rige får altid mest.”

“Hør lige et øjeblik,” skriger de fire første, “vi fik faktisk slet ingenting. Det her system udnytter de fattigste.”

Det ender i opstandelse, og de ni personer omringer den tiende og giver ham tæsk.

Næste aften kommer han slet ikke til middagen, men de ni andre sætter sig til bordet og indtager middagen som sædvanligt. Da de får regningen, opdager de noget …

Der mangler 440 kr.

Socialdemokratiet bruger dine penge – og flere til

Socialdemokraterne kritiserer flere elemeter i skatteoplægget fra regeringen. Dels mener S, at forslaget er overordnet fordelingspolitisk skævt, dels rammer det ifølge Thorning skævt i forhold til den aktuelle krise i økonomien. Det skriver borsen.dk.

“Regeringens signal er, at vi skal overforbruge os ud af en krise frem for at opføre os fornuftigt og solidt, og investere i alt det, vi mangler i veje, infrastruktur osv.,” siger Thorning-Schmidt.

“…overforbruge os ud af en krise” – det udstiller jo igen blot Socialdemokratiets systemtankegang, hvor man tager udgangspunkt i staten. Modsat de borgerligt-liberale, der tager udgangspunkt i det enkelte menneske.

Overforbrug er, hvis vi øger det fælles, offentlige forbrug – som i forvejen er verdens højeste, og forbrugt på kredit.

PS: Der var det i øvrigt igen – det nye plusord “investere”