Tag-arkiv: skat

Rød stemme – sort, sort samvittighed

Der er lige noget, jeg skal af med. Så kan vi tale sammen og være gode venner bagefter. Jeg skal forsøge at være saglig.

Jeg oplever desværre flere mennesker fortæller om, hvordan de arbejder sort, hæver arbejdsløshedsdagpenge – og i øvrigt stemmer rødt. Og de gør det uden blusel. Det er ofte “pæne” mennesker med gode uddannelser og fra ressourcestærke hjem. Folk, der aldrig kunne drømme om at stjæle en liter mælk i en butik – men som ike desto mindre stjæler – ja, stjæler, i hundredtusindvis af kroner fra deres familie, naboer og venner – som troligt går på arbejde hver dag og betaler deres skat.

Og ja, jeg ved, at de færreste er helt “rene”, som man siger i disse Tour-tider, og hvem har ikke glemt at stille P-skiven? Lad den rene kaste den første sten, siger man også. Det kommer meget let til at lyde moraliserende – det er sådan set ikke mit ærinde at være moralens vogter – jeg tror faktisk bare, at der er en hel del mennesker, der ikke tænker over, hvor galt det er, det de gør. Men tugt mig, hvis jeg er for grov.

  1. Sort arbejde
    Når du “arbejder sort”, dvs. at du arbejder uden at betale skat, bidrager du ikke til velfærdssamfundet via din skat. Dette er ikke noget teoretisk begreb; det betyder, at du stjæler fra mig og alle dine medborgere.  
  2. Socialt bedrageri
    Når du modtager arbejdsløshedsdagpenge, har du i forvejen forsikret dig mod ledighed. MEN da bidraget til arbejdsløshedskassen er fradragsberettiget, betyder det,  at omkring 80% af dagpengene reelt betales af staten. Hvis du arbejder – hvidt eller sort – står du ikke som krævet til rådighed for arbejdsmarkedet og gør dig skyldig i socialt bedrageri. Dette svarer til at stjæle penge fra det offentlige eller fra dine medborgere.
  3. Stemmer på venstre fløj
    Musikgruppen Newphew var tidligere på året ude med en selverkendende strofe om at de arbejder sort og stemmer rødt. Og her kommer paradokset ud i lys lue: Jeg oplever nemlig også, at mange af de, der gør sig skyldig i 1 og 2 samtidig kræver større offentlige udgifter, tager patent på at ville fællesskabet og stemmer på de politisk korrekte partier – Radikale, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.

Ligesom kritikere af den førte udlændingepolitik ofte må indlede med at forsikre om, at de ikke er racister, bør jeg måske og slå fast, at jeg vil fællesskabet. Meget endda. Men vi må alle bidrage. Det var bare lige det.

God sommer.

SP Pension – med skattefidus til højtlønnede

ATP gør klar til udbetaling af SP Pension – 2,9 mio. danskere får brev med oplysning om SP saldo og vejledning om udbetaling ultumo maj. Udbetaling af SP pengene kan tidligst ske fra 1. juni 2009.

Til de højtlønnede er der en skattefidus, man kan overveje: Tjener du over 350.000 kroner om året, vil skattesystemet præmiere dig med en gave på over 10.000 kroner, hvis du sætter udbetalingen fra din Særlige Pensionsopsparing (SP Pension) ind på en livrente-eller ratepensionsordning. Har du for eksempel sparet 25.000 kroner op ved indbetalinger til den Særlige Pensionsopsparing gennem seks år indtil 2003, hvor indbetalingerne stoppede, kan du lægge en gave fra skattevæsnet på over 10.000 kroner oven i det beløb, der står på din Særlige Pensionsopsparing. Det skriver Politiken.

Husk, du kan se saldoen på din SP Pension på ATPs hjemmeside.

Hvad får jeg ud af skattereformen?

Alle får skattelettelser med Skattereform 2009. De, der betaler mest i skat får naturligvis også den største skattelettelse.
Figuren herunder viser måske bedre end mange beregninger, hvad skattereformen betyder for dig. Læg først mærke til den mørkegrønne område i baggrunden, de viser inskomstfordelingen.
Det fremgår, at der er flest med en indkomst på omkring 300.000 kr. om året eller 25.000 kr. om måneden.
Det passer meget godt med, at jeg har læst et sted, at også gennemsnitsdanskeren har en løn på omkring 300.000 kr.
Betragt nu de to hhv. grønne og blå linjer, der viser marginalskatten fordelt på indkomst i hhv. 2001 og efter Skattereform 2009.
Det hurtige overblik over Forårspakke 2.0

Det hurtige overblik over Forårspakke 2.0

Husk også at læse historien om 10 mennesker på en restaurant – den kan nok sætte hele skatteproblematikken i perspektiv.

Helle Thorning-Schmidt: “Danmarkshistoriens skæveste skattereform”

Helle Thorning-Schmidt sagde i aftenens Debatten på DR2, at regeringen og Dansk Folkeparti gennemfører  “Danmarkshistoriens skæveste skattereform” – i øvrigt med vanlig dramaturgi.

Hun hævder desuden, at den færdigforhandlede skattereform er mere skæv end Skattekommissionens betænkning.

Disse vurderinger står hun vist meget alene med.

Det skal blive interessant at se økonomer og politikere diskutere dette brandvarme emne de kommende dage.

Se debatten på www.dr.dk/debatten

Skattereform 2009: Det hurtige overblik over Forårspakke 2.0

Skattereform 2009 giver skattelettelser til alle – uanset om du har en lav løn eller en høj løn, om du betaler bundskat eller topskat.
Her kan du se hvad Skattereform 2009 betyder for dig, hvor meget du sparer i skat i forhold til 2001-reglerne. Bemærk den mørkegrønne klokkeformede kurve, der viser lønmodtagere fordelt efter lønindkomst.

Klik på figuren for at se den i fuld størrelse.:

Det hurtige overblik over Forårspakke 2.0

Det hurtige overblik over Forårspakke 2.0

Læs også historien om 10 mennesker på en restaurant, der sætter skattediskussionen i perspektiv.

Skattereform: Historien om 10 mennesker på en restaurant

Denne historie er planket fra netavisen 180 Grader, der selv har planket den fra nogle andre. Og det er vist hele ideen, at den skal spredes viralt – hvis ikke, sig til:

Vi ved ikke, hvem forfatteren er, men rygtet vil vide, at han eller hun nok er amerikaner. Vi ved heller ikke, hvem der for nogle år siden oversatte den til dansk og sendte den ud i noget, der ligner Danmarkshistoriens første og mest effektive virale kampagne for et politisk synspunkt. Men nogen siger, at det var ansatte hos Venstre på Christiansborg, der stod bag. Her kommer historien – som en kommentar til de senere dages debat om det rimelige i, at folk, der har indkomster på middel og højt niveau, får mere ud af regeringens skattereform, end folk der har små (overførsels)indkomster:

Historien om 10 mennesker på en restaurant

Der var engang ti mennesker, som sammen gik på restaurant hver eneste dag. Den samlede regning lød altid på 1.000 kr., og da de var opfostret i et velfærdssamfund, blev de enige om, at de gerne ville dele regningen efter samme model, som vi betaler skat.

Det betød derfor, at de fire første – de fattigste – slap for at betale noget overhovedet. Den femte skulle betale 10 kr., den sjette 30 kr. og den syvende skulle betale 70 kr. Den ottende betalte 120 og den niende 180 kr. Den tiende, som var den rigeste af dem alle, skulle betale 590 kr.

Sådan spiser de sammen hver dag, og alle er glade for ordningen, så det går rigtig godt. Lige indtil den dag da restauratøren beslutter sig for at give dem rabat, fordi de er så gode kunder. De 10 får 200 kr. i rabat på middagen hver aften, så det nu kun koster 800 kr. for de ti at spise på restauranten.

Rabatten ændrer ikke ved, at de 10 fortsat er enige om, at regningen skal betales efter samme model, som den vi betaler skat med, og at de første fire fortsat ikke skal betale noget. Med andre ord er situationen uændret for dem.

Men hvad med de tilbageværende seks personer – dem som hidtil har betalt regningen? De regner på tingene og prøver at dividere de 200 kr. med seks og kommer frem til, at det giver 33,33 kr. pr. person. Hvis de trækker det beløb fra hver enkelt persons hidtidige bidrag, betyder det, at den femte og den sjette person nu ligefrem skal have penge for at spise med.

Restauratøren foreslår, at de i stedet fordeler rabatten nogenlunde jævnt og igen efter samme model som skattebetalingen. Resultatet bliver, at nu kan også den femte person spise gratis. Den sjette person slipper med 20 kr., den syvende person skal fremover betale 50 kr., den ottende person 90 kr. og den niende person 120 kr. Den tiende skal i stedet for 590 kr. nu betale 520 kr. Alle seks betalende personer slipper med en lavere pris end hidtil, mens de første fire fortsat slipper uden at skulle betale.

Da de kommer udenfor restauranten, er der pludselig én af de ti, som begynder at sammenligne, hvad hver enkelt har fået ud af de 200 kr. i rabat.

“Jeg fik kun 10 kr. af rabatten,” siger den sjette person og peger på den tiende person, “men du fik 70 kr.”

“Ja, netop,” siger den femte person, “jeg sparede også kun en tier, men han fik syv gange så meget som mig. Det er jo uretfærdigt.”

“Det er sandt,” råber den syvende person, “hvorfor skal han have 70 kr., når jeg kun fik 20 kr. De rige får altid mest.”

“Hør lige et øjeblik,” skriger de fire første, “vi fik faktisk slet ingenting. Det her system udnytter de fattigste.”

Det ender i opstandelse, og de ni personer omringer den tiende og giver ham tæsk.

Næste aften kommer han slet ikke til middagen, men de ni andre sætter sig til bordet og indtager middagen som sædvanligt. Da de får regningen, opdager de noget …

Der mangler 440 kr.

Socialdemokratiet bruger dine penge – og flere til

Socialdemokraterne kritiserer flere elemeter i skatteoplægget fra regeringen. Dels mener S, at forslaget er overordnet fordelingspolitisk skævt, dels rammer det ifølge Thorning skævt i forhold til den aktuelle krise i økonomien. Det skriver borsen.dk.

“Regeringens signal er, at vi skal overforbruge os ud af en krise frem for at opføre os fornuftigt og solidt, og investere i alt det, vi mangler i veje, infrastruktur osv.,” siger Thorning-Schmidt.

“…overforbruge os ud af en krise” – det udstiller jo igen blot Socialdemokratiets systemtankegang, hvor man tager udgangspunkt i staten. Modsat de borgerligt-liberale, der tager udgangspunkt i det enkelte menneske.

Overforbrug er, hvis vi øger det fælles, offentlige forbrug – som i forvejen er verdens højeste, og forbrugt på kredit.

PS: Der var det i øvrigt igen – det nye plusord “investere”