Tag-arkiv: SF

S og SF laver regnefejl på 6 mia. kr. i forslag til finanslov 2011

Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti har angiveligt lavet en regnefejl på mere end 6 mia. kr. eller mere end halvdelen af de indtægter, de har kalkuleret med i deres forslag til finanslov for 2011.

Det mener brancheforeningen Forsikring & Pension ifølge Børsen.

S og SF foreslår at lægge et loft på 100.000 kr. på pensioner med livsvarige udbetalinger (livrenter). Provenu ifølge S og SF: 6.7 mia. kr. i 2011.

Men det er helt i skoven, anfører pensionsbranchen, der for dagbladet Børsen har regnet sig frem til, at provenuet udgør mindre end 2 pct. af, hvad S og SF regner med.

“Der er regnet helt galt på det her. Man har kun taget fradragsværdien, men glemmer helt, at der jo kommer penge i kassen senere fra beskatning af pensionerne. Det svarer til at låne pengene og smide regningen i børneværelset.”

“Det ædruelige regnestykke er, at der højst kommer 150 mio. kr. ind i 2011 på den konto. Og det tal forudsætter, at stramningerne slet ikke påvirker pensionsopsparingerne, hvilket det selvsagt vil gøre,” siger Per Bremer Rasmussen, der er adm. direktør i Forsikring & Pension til Børsen.

Radikale advarer nu igen-igen mod Socialistisk Folkeparti, SF

“En stemme på Villy Søvndal kan give Pia Kjærsgaard mere magt.” Så klart udtrykker den radikale næstformand Morten Østergaard sig til Politiken.

»Hvis man som SF-vælger er optaget af at få brudt med Dansk Folkepartis magtmonopol, så synes jeg, at man må gøre sig sine overvejelser i disse dage. Virkeligheden viser, at SF vil lade hånt om gamle positioner og lade sig trække til truget af DF. Det eneste, de tænker på, er at få magten«

Det eneste de tænker på, er at få magten, siger de radikale altså. Villy til hvadsomhelst, siger spøgefugle om folkesocialisternes formand Villy Søvndal.

Lad mig lige erindre om, at de radikale tidligere, i et seks-sider langt dokument har advaret mod SF’s økonomiske politik. Læs dokumentation her: Radikale: SF er økonomisk uansvarlige

Villy Søvndal og SF hænger fast i socialismen

Villy Søvndal og SF ligger måske lidt lunere i hængekøjen, der har fået bedre foring i disse år.

På weekendens landsmøde er tidligere tiders soveposer skiftet ud med rigtige hotel-madrasser. Jeg er faktisk overbevist om, at de fleste SF’ere vil sige det var sjovere tidligere. 

Men Villy Søvndal har også udsigt til at blive hængende i hængekøjen “i nogen tid” endnu. Villy søvndal holder nemlig fast i socialismen – og jeg nægter at tro på, at befolkningen her 20 år efter murens fald lader sig forføre af sværmeriske tanker fra en fjern tid.

I dagbladet Information, dissekerer journalisterne SFs partiprogram sammen med partiformand Villy Søvndal – og heri er der stof til mange blogindlæg. Lad os begynde med begyndelsen:

“SF har det forløbne år slugt store kameler på retspolitik, skat, forsvar og udlændinge. Alligevel afviser formand Søvndal enhver snak om, at partiet har flyttet sig til højre. Glem al snak om ‘højredrejning’, siger SF-formand Villy Søvndal op til partiets landsmøde i weekenden. I det forløbne år har SF fredet boligejerne, sagt ja til minimumstraffe og farvel til kravet om at afskaffe 24-års-reglen. Men viljen til at indgå kompromis skal ikke forveksles med, at partiet har opgivet idealerne, fastholder han. “Er vi i gang med at flytte SF et andet sted hen end i dag? Svaret på dét er definitivt nej. SF’s bærende værdier er præcis de samme, som da jeg meldte mig ind i 1977,” siger Søvndal. Den analyse deler han sådan set med sine politiske modstandere. “

Det er krasse sager for en formand for et parti, hvis udgangspunkt ifølge partiprogrammet “er en udogmatisk socialisme, der har sit udspring i arbejderbevægelsens kampe og i den marxistiske samfundsforståelse”.

Læs interview med Villy Søvndal i Information

SF skatteudspil – hvor meget skal skatten skal stige?

Socialistisk Folkeparti (SF) og Socialdemokratiet lovede forud for forhandlingerne om Skattereform 2009 – det der blev til Forårspakke 2.0 – at stå last og brast i forhandlingerne.

De to venstrefløjspartier fremlagde også det, de kalder et fælles skatteudspil – som her gengives i sin helhed. Detaljeringsgraden i udspillet er ikke overvældende, og det kan være svært at mene det modsatte på flere af punkterne.

I dag vil SF ikke sige hvilke skatter, der skal hæves når og hvis Det Røde Kabinet igen bliver en realitet. Men SFs formand Villy Søvndal lover et nyt skatteudspil “i god tid inden et valg”.

Det er vist nu. Lad os håbe, det kommer til at stå klart, hvor skatten skal stige under en socialistik regering, der vil “afskaffe kapitalismen (ifølge SFs program).

 

S og SFs fælles skatteudspil:

Ansvarlig finansiering, socialt retfærdig fordeling og klimaet i fokus

Danmark har brug for en omfattende skattereform. Det sagde oppositionen før valget – og det indrømmede regeringen efter valget. Det er nødvendigt at foretage skatteomlægninger, som fremmer grøn vækst og letter skatten på arbejde. Skattereformen skal aftales mellem en bred kreds af partier, så det bliver muligt at tage langsigtede hensyn og skabe tryghed om skatten mange år frem. S og SF er garanter for, at skattereformen finansieres forsvarligt og sikrer en fair fordeling. Derfor optræder Socialdemokraterne og SF samlet gennem hele forhandlingsforløbet. Uden S og SF vil VKO igen gennemføre ufinansierede skattelettelser, som bliver betalt af fremtidens velfærd – og fordelt skævt. Vi fremsætter ingen ultimative krav før eller under forhandlingerne og er parat til at tage udgangspunkt i forslagene fra regeringens skattekommission. Men vi forhandler med udgangspunkt i 9 grundlæggende politiske principper.

 

 

1. pengene skal være der først

En skattereform skal finansieres ansvarligt. For Socialdemokratiet og SF er målet skatteomlægninger – ikke skattelettelser. Skattereformen må ikke betyde, at der bliver færre penge til velfærd fremover. Forventninger om højere skatteindtægter, fordi flere måske arbejder mere, når skatten sænkes – såkaldte dynamiske effekter – kan ikke bruges som finansiering af skattereformen. Hvis de viser sig efter, at skattereformen er gennemført, ønsker S og SF at bruge gevinsten på investeringer i bedre velfærd.

2. færre skattefordele til erhvervslivet

Dansk erhvervsliv har længe fremført, at det vigtigste for konkurrenceevnen er lavere skat på arbejde. Til gengæld skaber erhvervslivets mange skattefordele og støtteordninger i alt for mange tilfælde hverken vækst eller beskæftigelse. S og SF ønsker derfor, at erhvervslivet bidrager gennem en afskaffelse af ineffektive skattefradrag, skattetilskud og højere afgifter på deres miljøbelastning.

3. højere skat på forurening

Skattereformen bør i vid udstrækning finansieres med højere skat på forurening. Skat på forurening gavner miljøet og skaber grundlag for grøn vækst. Det er ikke mindst nødvendigt for at fremme vedvarende energi og energibesparelser, og dermed bidrage til at løse klimaproblemerne.

4. mindre skattesnyd og bedre ligning

Skattesnyd rammer alle, der ærligt betaler deres skat efter reglerne. De skal betale mere end nødvendigt, fordi andre snyder sig fra deres bidrag. Og det er blevet nemmere at snyde i skat. Særligt de store multinationale virksomheder har fået let spil. VKO har gennemført omfattende nedskæringer på SKAT. Man har sparet millioner, men det koster samfundet milliarder, fordi ligningen sejler, opkrævningen er ineffektiv og restancerne er eksploderet. S og SF ønsker at rejse dette tema i forhandlingerne. En retfærdig skattereform sætter effektivt ind mod skattesnyd og spekulation.

5. bunden er vigtigere end toppen

Der er brug for lempelser af skatten også for de lavtlønnede. S og SF kræver, at der bruges flere penge på lettelser, som kommer alle lønmodtagere til gode – eksempelvis bundskatten og beskæftigelsesfradraget – end på lettelser der kun gavner de højeste indkomster. Desuden er det særligt de lavest lønnede og grupper på overførselsindkomster, der i de senere år har oplevet en stor fordyrelse i hverdagen på grund af stigende priser på kort og billetter i den kollektive trafik. En mulighed for at tilgodese lavindkomstgrupperne og sikre social balance i en skattereform ville være at nedsætte taksterne med 20 pct. En sådan prisnedsættelse vil samtidig styrke målsætningen om at flytte rejsende fra bil til tog og bus af hensyn til trængsel, klima og sundhed.

6. særlig indsats for lavtlønnede forsørgere

Det er centralt for S og SF, at skattereformen leverer en særlig indsats for lavtlønnede forsørgere, som ofte rammes af aftrapning af boligsikring og friplads til daginstitution, når de kommer i beskæftigelse, og derfor typisk kun har en lille økonomisk tilskyndelse til at tage et arbejde.

7. færre skal betale topskat

Topskatten rammer i dag mange lønmodtagere med mellemindkomster som f.eks. metalarbejdere, sygeplejersker, politibetjente og folkeskolelærere. Deres gevinst ved at yde en ekstra indsats beskattes hårdt. Derfor er S og SF under de rette fordelingsmæssige betingelser parat til at flytte topskattegrænsen markant op. Men topskatteprocenten skal ikke sættes ned. De bredeste skuldre skal fortsat bære mest.

8. husk folkepensionisterne

Skattereformens primære sigte er lavere skat på arbejde. Det giver slet ingen gevinst til den del af befolkningen, der har afsluttet deres arbejdsliv. Danmarks folkepensionister har for størstedelens vedkommende levet med lavere løn, længere arbejdstid og færre muligheder end der venter de fremtidige generationer. Og nye forureningsafgifter skaber grundlæggende utryghed om deres forbrugsmuligheder. For S og SF er betingelsen for lempelser af topskatten, at folkepensionisterne også tilgodeses. En mulighed kunne være at forhøje pensionstillægget med 1.000 kr. om måneden i forbindelse med skattereformen.

9. overførselsindkomster skal kompenseres for stigende forureningsafgifter

Stigende forureningsafgifter gavner miljøet, men kan vende den tunge ende nedad. Den del af befolkningen, der står udenfor arbejdsmarkedet, som f.eks. førtidspensionister, studerende, kontanthjælpsmodtagere og arbejdsløse, skal betale højere afgifter, men får ikke umiddelbart gavn af lavere skat på arbejde. Det er ikke acceptabelt. Skattereformen bør derfor sikre disse grupper minimum fuld kompensation for stigende forureningsafgifter. For grupper med særligt lave indtægter, som f.eks. SU-modtagere på videregående uddannelser og erhvervsskoleelever, kan en mulighed være at forhøje ydelsen.

Statsminister Lars Løkke Rasmussens særlige redegørelse i Folketinget 14. april 2009

Danmark har fået en ny regering. Og det er en stor ære for mig, at et flertal i Folketinget har peget på mig som ny statsminister.

Jeg finder det naturligt at indlede den nye regerings arbejde med at give Folketinget en redegørelse for den nye regerings dagsorden.

Den nye regerings parlamentariske grundlag er Dansk Folkeparti med støtte fra Liberal Alliance. Jeg vil gerne takke de to partier for opbakningen og for de klare tilkendegivelser i forbindelse med regeringens dannelse. Jeg ser frem til et fortsat godt samarbejde.

Jeg vil også invitere Folketingets øvrige partier til samarbejde. Regeringen vil fremlægge en række konkrete politiske udspil, som jeg håber, kan danne grundlag for konstruktive politiske forhandlinger og løsninger.

Regeringens overordnede politiske mål videreføres. Det gælder:

– værdipolitikken
– skattestoppet
– den faste og fair udlændingepolitik
– retspolitikken
– det frie valg
– udbygningen af velfærden
– den grønne vision
– den aktive udenrigspolitik

* * *

Frihed og fællesskab. Det er de to grundpiller, det danske samfund bygger på.

Vi har en udstrakt personlig frihed. Vi kan i høj grad leve vores liv og forfølge vores ambitioner, som vi ønsker det. Vi kan vælge uddannelse, arbejde og familie.

Vi har et stærkt fællesskab. Et fællesskab, som hverken kan eller skal løse alle vores problemer. Men som træder til, når vi har brug for det. Når vi bliver syge. Når vi er arbejdsløse. Og når vi uddanner os.

I Danmark har vi bygget bro mellem frihed og fællesskab. Og vi har fået både dynamik og tryghed retur.

Det har vi gjort på en måde, som er enestående. Som aftvinger respekt i resten af verdenen. Og som ikke bare betyder, at vi gennemgående er glade, tilfredse og optimistiske mennesker, men også at vi som folk og nation står godt rustede i den aktuelle, verdensomspændende økonomiske krise.

Frihedens og fællesskabets bro forener det moderne menneskes lyst til at tage ansvar for sit eget liv med ønsket om at leve i et trygt og stærkt fællesskab. Broen er stærk, når grundpillerne er stærke.

Det skal vi huske i denne tid, hvor vi står over for store udfordringer. Friheden og fællesskabet er helt basale værdier, vi skal værne om.

1. Danmark skal sikkert gennem den økonomiske krise

Verdensøkonomien er i dyb krise. Vel nok den dybeste krise i generationer. En krise som for alvor har taget fart gennem det seneste halve år.

Lad mig sige tingene, som de er: Jeg kender hverken dybden eller længden af krisen. Ingen kender det svar.

I samtlige af verdens rige lande falder produktionen. Verdenshandelen falder. Millioner af mennesker bliver kastet ud i arbejdsløshed.

Den internationale krise trækker også mørke spor gennem dansk økonomi. For vi er et åbent land, som på godt og ondt er dybt vævet sammen med omverdenen. Vi har skabt vores rigdom og velstand i samhandel med andre lande. Så når der er uvejr i verden omkring os, mærker vi det naturligvis også i Danmark.

Det er en situation, der kræver et stærkt økonomisk lederskab.

Men det er også en situation, hvor Danmark har et bedre udgangspunkt end så mange andre lande. Fordi skiftende regeringer lige siden Schlüters dage har ført en ansvarlig politik.

Vi faldt ikke for fristelsen til at solde de store overskud op i gode tider, selvom det kunne have været populært. Derfor har vi råderum nu i dårligere tider.

Det har regeringen benyttet sig af:

– Vi har understøttet det finansielle system ved at stille op imod 100 mia. kr. til rådighed som ansvarlig kapital.
– Vi har lettet skatten i 2009.
– Vi har øget erhvervslivets likviditet svarende til over 60 mia. kr. ved at forlænge kredittiderne for moms og a-skat
– Vi har givet mulighed for at få udbetalt den særlige pensionsopsparing.
– Vi har vedtaget markante personskattelettelser, som er fuldt finansierede på sigt, men som i første omgang stimulerer økonomien med op mod 15 mia. kr. i 2010.
– Vi har ophævet den kommunale anlægsramme, fremrykket offentlige investeringer og afsat 1½ mia. kr. til en renoveringspulje.

Og måske det vigtigste: Vi har ikke udtømt vores handlemuligheder.

Regeringen står klar til at gøre mere, hvis det bliver nødvendigt. Men det er afgørende, at de økonomiske lempelser sker i rette omfang og på rette tidspunkt. Så vi forbedrer, og ikke skader, danske virksomheders konkurrenceevne.

Regeringen arbejder efter en vækststrategi med præcise og målrettede indgreb. I stedet for hovedkulds at sprede milliarder af upræcise kroner.
Vi følger udviklingen nøje. Vi sætter ind efter behov. Vi følger en ansvarlig og velovervejet vækststrategi med investeringer i fremtiden: i skoler, daginstitutioner, infrastruktur, uddannelse, forskning og klimaforbedringer. Vi har en ambition på Danmarks vegne. En ambition som vi realiserer i takt med, at det er samfundsøkonomisk muligt.

Og jeg udelukker ikke, at krisen kan gøre det både muligt og fornuftigt at sætte nogle af vores ambitioner hurtigere igennem. Forud for de kommende økonomiforhandlinger med kommunerne vil vi derfor nøje vurdere kommunernes planer for investeringer med kvalitetsfondens 22 mia. kr. i skoler, daginstitutioner og ældreområdet.

Samtidig er regeringen garant for en ansvarlig skattepolitik. Vi lod os ikke tale ind i et falsk dilemma mellem skattelettelser og velfærd. Vi har tværtimod kombineret skattestop og skattelettelser med udbygning af velfærdssamfundet. 

Det er regeringen, der sammen med Dansk Folkeparti sikrer borgere og virksomheder tryghed om skatten. En tryghed, der er ekstra vigtig i en økonomisk turbulent tid.

Når skattereformen træder i kraft den 1. januar 2010, vil mellemskatten være afskaffet til glæde for næsten 2 mio. skatteydere. Og 350.000 færre vil betale topskat.

Skattenedsættelserne finansierer vi blandt andet ved at reducere fradrag og beskatte en række personalegoder. Det indgår i aftalen om skattereformen, at alle der har arbejdsgiverbetalt IT, som kan benyttes privat, beskattes af 5.000 kr. pr. person. Der har været en del kritik af multimedieskatten. Regeringen og Dansk Folkeparti vil drøfte mulige løsningsmodeller, men således at vi holder fast i den forenkling og ensartning, som multimedieskatten indebærer.

Skattereformen indeholder i det hele taget en lang række ændringer. Men summa summarum er, at med skattereformen sikrer vi flere penge til privatforbrug. Vi stabiliserer familiernes økonomi. Og vi giver en større tilskyndelse til at tage fat.

Regeringens reformer af arbejdsmarkedet har siden 2001 trukket i samme retning. Grundprincippet har været, at der skal være en økonomisk gevinst for den enkelte ved at arbejde i stedet for at gå ledig.

Og det har virket. I 2008 nåede Danmark den højeste beskæftigelse og den laveste ledighed i nyere tid. Det er ikke mindst kommet de svage grupper til gode.

Her har regeringen styrket broen mellem privat virkelyst og social tryghed.  

Nu skal vi stå vagt om de gode resultater. Ledigheden er begyndt at stige. 70.000 danskere står i dag uden arbejde. Det er 23.000 flere, end da ledigheden ramte bunden sidste sommer med 47.000.

Og der er desværre ingen tvivl om, at det vil blive værre, før det bliver bedre.

Regeringen vil gøre, hvad der står i vores magt for at mindske de menneskelige omkostninger. For den, der bliver arbejdsløs, er det jo uendelig uinteressant, at der var 57.000 flere arbejdsløse, da VK-regeringen tog over i 2001. Én arbejdsløs er én for mange!

Vi har allerede iværksat en række initiativer for at minimere stigningen i ledigheden. Og vi vil fortsætte reformerne af arbejdsmarkedet.

Finanspolitikken i Danmark er i dag mere lempelig end i de fleste andre europæiske lande. Vi stimulerer økonomien svarende til, at 30.000 flere vil være i arbejde i 2010, end hvis vi bare havde ladet stå til.

Min 19-årige søn kender ikke til ungdomsarbejdsløshed. Sådan skal det fortsat være. Det skal forblive et ekko fra gamle dage. Lige som langtidsledighed.

Alle skal have mulighed for at tage sig en god uddannelse. Men vi må også alle være parate til at bruge den uddannelse på forskellige måder gennem livet. Og til hele tiden at videreuddanne os eller skifte spor. 

Vi skal også fortsat skærpe indsatsen for, at alle unge får en ungdomsuddannelse og dermed et grundlag for videre uddannelse og job. Vi må ikke tabe nogen på gulvet. Og da slet ikke nu, hvor vi har bedre mulighed for at få fat i de unge, end vi har haft i flere år.

2. Vi skal vende krisen til muligheder – fortsat reformpolitik i Danmark

Nogle mener, at de har en løsning på krisen, der med et trylleslag vil få verdens ubalancer til at forsvinde.
 
Men løsningen på verdens alvorlige økonomiske problemer kan ikke hives op af en hat. Politikere, økonomer og andre stemmer i den offentlige debat kan ligeså godt vænne sig til, at vi skal bruge flere redskaber og sætte ind flere gange. Én check her og nu gør det ikke.

Ansvarlig håndtering af krisen er en yderst vanskelig balancegang.

Vi skylder danskerne at løfte den opgave i flok. Men om nødvendigt, så gør regeringen det sammen med dem, der vil påtage sig ansvaret for at føre Danmark sikkert gennem krisen.

Derfor vil man heller ikke se regeringen tale tingene hverken op eller ned. Vi står ved, at Danmark er udfordret af krisen. Og vi står ved udfordringen.

For alvorlige tider åbner også muligheder. Muligheder for at skrue op for dynamik, kreativitet og drivkraft. Både privat og offentligt.

Den økonomiske krise må ikke bremse vores ønsker og ambitioner om at udvikle det danske samfund. Tværtimod kan reformer være med til at få Danmark sikkert gennem krisen.

Vi har et solidt regeringsgrundlag med i alt 281 initiativer. Det er det grundlag, vi arbejder videre på. Jeg skal ikke trætte med en lang opremsning, men koncentrere mig om de opgaver, som vil fylde mest i resten af 2009:

Etableringen af Indenrigs- og Socialministeriet markerer et forstærket fokus på at stå vagt om den sociale sammenhængskraft. Det er særligt nødvendigt i en krisetid. For krisen kradser først i bunden af samfundet. 

Men det hjælper ikke de mennesker, der befinder sig på bunden, hvis vi bremser dem, der klarer sig godt. Derfor vil regeringen ikke bekæmpe velstand. Vi vil bekæmpe fattigdom og social udstødelse.

Det danske fællesskab er kendetegnet ved, at der er plads til alle, der kan og vil bidrage positivt. Men det er også kendetegnet ved, at de, der ikke vil, bliver stoppet af en stærk hånd. Og at de, der ikke kan, bliver samlet op af en varm hånd. 

Regeringen vil fortsætte indsatsen for at styrke integrationen og tilbyde en plads til alle i det danske fællesskab.

Vi har allerede opnået store resultater. Tidligere var kommunerne ved at kollapse under den store integrationsbyrde, som den massive og ukontrollerede indvandring førte med sig. I dag har vi indvandringen under kontrol.

Derfor føler færre sig diskrimineret, og flere føler sig godt integreret i Danmark. Og danskernes grundlæggende positive syn på udlændinge er genskabt. Det er alt sammen omsat til flere danskere med indvandrerbaggrund i beskæftigelse og under uddannelse end nogensinde før.

Den seneste solstrålehistorie blev offentliggjort lige før påske. De nyeste tal viser, at der fra 2004 til 2008 er kommet 26.000 flere nydanskere fra ikke-vestlige lande i beskæftigelse. Det var regeringens mål, at vi skulle have 25.000 flere i job inden 2010. Så her er vi kommet i mål to år før tid.

Men det får os på ingen måde til at læne os tilbage. Vi er først lige begyndt. 

Der er plads til dig i fællesskabet, uanset om du hedder Rasmussen eller Rashid. Helle eller Hassan. Vi har plads til alle, der respekterer individuel frihed og vores værdier, og tager et personligt ansvar og engagement i samfundslivet.

Vi skal holde fast i et trygt og godt samfund. Som borgere skal vi kunne færdes sikkert overalt i Danmark. Det er vores ret. Og vi vil ikke acceptere de anslag, der på det seneste har været mod den offentlige orden.

Når der etableres selvbestaltede visitationszoner. Når den kommunale madudbringning skal bruge politibeskyttelse. Når der skydes i gaden. Når unge under den kriminelle lavalder bevidst skubbes foran. Så er vores tolerancegrænse ikke bare nået, så er den langt overskredet.

Regeringen har derfor fremlagt en bandepakke, hvor vi sætter markant fokus på sikkerhed og tryghed her og nu. Blandt andet med mere synligt politi. Med forslag om skærpede straffe. Med bedre efterforskningsredskaber.
Unge, der er havnet i kriminalitet, skal stoppes konsekvent af lovens faste arm.

Børn og unge, der er på vej til at begå kriminalitet, skal stoppes af en fast og varm hånd.  De skal mærke konsekvens, før det for alvor går galt. Før de bliver en del af banderne. De skal have et bestemt skub frem ad en bedre livsbane.

Derfor må vi gentænke og nytænke vores indsats over for ungdoms¬kriminalitet. Selvfølgelig skal 14-årige ikke sidde i fængsel med hærdede forbrydere. Men det er helt uacceptabelt, når der spekuleres i at lade børn begå kriminalitet, fordi de ikke kan straffes.

Vi bør fordomsfrit diskutere et alternativ til den eksisterende kriminelle lavalder. Og vi bør vurdere, hvordan det kan skærpe kommunernes fokus på den tidlige forebyggende indsats, hvis der indføres en kommunal medfinansiering af kriminalforsorgen.

Det koster energi, målrettethed og samarbejde i kommunen at få de unge væk fra gaden og ind i skolen eller arbejdslivet. Det koster i princippet ingenting, hvis det for alvor går galt, og de unge sættes fra gaden ind i fængslet. Det er næppe hensigtsmæssigt.

I forlængelse af bandepakken vil regeringen efter sommerferien fremlægge et retspolitisk udspil med henblik på lovgivning i den nye folketingssamling.

Velfærdssamfundet er med til at bære os gennem krisen. Og uanset krisen skal vi blive ved med at udvikle vores velfærdssamfund. Moderne velfærd tager udgangspunkt i mennesker, ikke i systemer. 

Igennem hele min politiske karriere har det været en ledetråd at modernisere og udbygge det velfærdssamfund, jeg selv er vokset op med. Vi skal på den ene side være bedre til at møde det moderne menneskes individuelle krav. Og vi skal på den anden side være endnu bedre til at tage hånd om de svageste.

Når jeg taler om at møde det moderne menneskes individuelle krav, bliver det ofte udlagt som udlicitering og frit valg. Det kan det også være, men det er bestemt meget andet og mere end det. Det drejer sig om at tilbyde fleksible løsninger i stedet for standardvarer – alle de steder, hvor det er muligt og bedre møder borgernes behov:

– At udvikle en folkeskole, hvor hvert enkelt barn skal helt op og stå på tæerne, når der rækkes ud efter kundskabens frugter.
– At udvikle en beskæftigelsespolitik der tager udgangspunkt i den enkelte lediges kvalifikationer.
– At udvikle en ældreservice med respekt for den ældres personlige integritet og egne valg.
– At udvikle et sundhedssystem af højeste faglige standard, som også er til stede i lokalsamfundet.

Det stiller store krav til Christiansborg – til regering og folketing. Og til kommuner og regioner. Om ikke at kvæle idérigdom og virkelyst i unødig bureaukrati og detailregulering. Blomster skyder nedefra. Er der tidsler iblandt, må de luges ud.

Tillid og ansvar skal gå hånd i hånd i udviklingen af den offentlige sektor.
Vi skal være mere ambitiøse i ledelsen af den offentlige sektor. Derfor er det helt afgørende, at vi bringer kvalitetsreformen i mål. Med alle de mange initiativer, der giver kommuner, regioner, børneinstitutioner, plejehjem og sygehuse større rum og bedre redskaber til selv at finde de bedste løsninger til gavn for borgerne.

Regeringen har prioriteret sundhedsområdet højt. Vi har skabt fem stærke regioner, hvor udviklingen af et stærkt offentligt sundhedsvæsen er den absolutte hovedopgave. Vi har tilført rigtig mange ekstra penge. Vi har uddannet og ansat flere læger og sygeplejersker. Vi har opnået resultater med langt flere behandlinger for almindelige lidelser og langt bedre behandlinger til patienter med livstruende sygdomme. Og vi har taget opgøret med den misforståelse, at det er vigtigere at bekæmpe privathospitaler end ventelister.

Arbejdskonflikterne sidste forår satte os noget tilbage. Vi måtte nødtvungent suspendere det udvidede frie sygehusvalg, og vi har oplevet stigende ventetider.

Det sætter vi nu fuldt fokus på at få rettet op på.

– Det udvidede frie sygehusvalg, som mere end en kvart million danskere har haft direkte glæde af, genindføres fra den 1. juli i år.
– I de kommende år sætter vi spaden i jorden til en række nye moderne hospitalsbyggerier.
– Vi vil fortsætte med at samle specialerne, så patienten kan få den bedste behandling.
– Og regeringen vil lancere en national forebyggelsesplan med klare mål for indsatsen. Vi skal alle sammen have de bedste muligheder for selv at tage et ansvar for vores helbred.

Indsatsen for at gøre et godt dansk sundhedsvæsen endnu bedre skaber store forandringer, men kalder også utrygheden frem hos mange. Når specialerne samles på færre adresser for at øge kvaliteten i behandlingen og skabe bedre grundlag for investeringer i det bedste og mest moderne udstyr, forstår vi det godt. For vi vil jo alle sammen helst behandles af de bedste, og ikke alle kan være de bedste til alt. Men vi føler alligevel ængstelse og utryghed ved, at det lokale sygehus forvandles eller måske helt forsvinder.

Det er et dilemma mellem nærhed og kvalitet, som regeringen er meget bevidst om. Derfor skal vi forstærke arbejdet med at udvikle lokale, døgnåbne sundhedstilbud i de egne, hvor der er langt til det store akutsygehus. Og vi skal forbedre ambulanceberedskabet, så behandlingen altid reelt og hurtigt starter på skadesstedet og ikke først på hospitalet.

Heller ikke på det grønne område må vi lade den aktuelle økonomiske krise være en bremse på ambitionerne. Tværtimod ser regeringen krisen som en ansporing til at tænke nyt, også her.

Regeringen har allerede gjort meget, og vi vil præsentere yderligere konkrete udspil til grønne vækstinitiativer:

– Vi indgik i foråret 2008 en ambitiøs og bred energiaftale, der lægger nye spor for Danmarks energipolitik.
– Vi har lanceret et grønt transportudspil, som resulterede i den hidtil bredeste transportaftale om bæredygtig transport og bedre infrastruktur.
– Vi præsenterer om kort tid et miljø- og landbrugsudspil om grøn vækst. Hvor nye grønne krav til landbruget går hånd i hånd med nye vækstmuligheder.
– Vi vil præsentere en strategi for, hvordan man reducerer energiforbruget med ¾ i nye bygninger frem mod 2020.
– Vi vil præsentere en erhvervsklimastrategi, som kombinerer fortsatte drivhusgasreduktioner med nye vækstmuligheder for erhvervslivet.

Regeringen har sat det ambitiøse mål, at Danmark på langt sigt skal være helt uafhængigt af forurenende brændsler som kul, olie og gas.
Regeringen vil i denne valgperiode komme med et konkret oplæg til, hvornår Danmark skal være fossilfrit. Et oplæg, hvor vi vil tage udgangspunkt i Klimakommissionens arbejde. Det, vi melder ud, skal naturligvis være fagligt funderet, samfundsøkonomisk bæredygtigt og teknisk muligt. 

3. Vi skal vende krisen til muligheder – det internationale samarbejde

Også internationalt gælder det, at finanskrisen ikke må blive en bremse. Vi skal koordinere vores indsatser, så vi ikke spænder ben for hinanden og opbygger uhensigtsmæssige barrierer, som skaber uens vilkår, og som vi senere får svært ved at fjerne. Men verdens lande skal ikke gøre det samme. Vi har vidt forskellige udgangspunkter – derfor skal vi dosere vores indsatser forskelligt, men efter en fælles linje.

Og vi skal se mulighederne i krisen. En af de internationale muligheder dukker endda op på vores dørtrin.

FN’s klimatopmøde i København i december bliver den største internationale konference, som nogen sinde er blevet afholdt i Danmark. Det bliver en konference, som kan få afgørende betydning, hvis det lykkes at nå frem til en aftale.

Som værtsland og formand for konferencen har Danmark en central rolle.
Regeringen vil arbejde målrettet på at opnå mere end blot en fin hensigtserklæring, men derimod en reel og ambitiøs klimaaftale i København. En ny klimaaftale skal ikke slå nye rekorder i varmluftig retorik, men derimod finde troværdige og praktiske løsninger på den globale opvarmning.

Det bliver ikke nogen nem opgave. At få verdens lande til at enes om noget som helst er svært – men at enes om en ambitiøs klimaaftale midt i en krisetid bliver overordentligt svært. Regeringen vil arbejde utrætteligt på, at det lykkes.

Og stærke kræfter vil støtte regeringens bestræbelser. Præsident Obama har for ganske nylig taget initiativ til at invitere de 16 lande i verden med de største økonomier til et topmøde til juli. Han har samtidig inviteret FN’s generalsekretær og mig til at deltage.

Det er et vigtigt initiativ for at indlede uformelle drøftelser på højeste niveau i en kreds, der omfatter de lande, der har de største udledninger af CO2. Og som alle må bidrage til at nå målet om en halvering af udledningerne ved midten af dette århundrede.

Værtskabet for FN’s klimakonference er samtidig en enestående mulighed for at sætte Danmark på verdenskortet på de felter, hvor vi er allerstærkest: Evnen til at omstille vores økonomi og produktion til globaliseringens skiftende krav. Evnen til at skabe økonomisk vækst og øget velstand uden at øge energiforbruget.

Til december skal vi i København omsætte vores erfaring til en holdbar global vision.

EU er et afgørende omdrejningspunkt i vores udenrigs- og sikkerhedspolitik, også på klimaområdet. Det europæiske samarbejde er i det hele taget den helt afgørende ramme for varetagelsen af danske interesser i verden omkring os. Det samarbejde skal vi værne om og styrke.

Med Lissabon-traktaten bliver vi bedre i stand til at varetage danske og europæiske interesser på globalt plan. Samtidig får vi et mere beslutningsdygtigt, demokratisk og åbent EU. Det er derfor vores klare interesse, at den nye traktat bliver endeligt godkendt.

Danmark skal være centralt placeret i EU-samarbejdet. De danske EU-undtagelser er og bliver skadelige for varetagelsen af danske interesser.

Regeringen vil derfor fortsat arbejde for, at de danske undtagelser afskaffes.
Men tiden skal være moden.

En folkeafstemning kræver et bredt og solidt flertal i Folketinget. Og der skal være klarhed over rammerne for samarbejdet, før vi kan bede vælgerne tage stilling. Det er en helt grundlæggende forudsætning for en så vigtig beslutning.

Regeringen vil videreføre traditionen med at søge bred enighed om den overordnede danske europapolitik.

Også på det sikkerhedspolitiske område kræver de globale udfordringer og trusler i stigende grad internationale løsninger. Danmarks sikkerhed varetages bedst gennem europæisk og transatlantisk samarbejde. Og ved at styrke det internationale samfund, først og fremmest FN.

Regeringen er meget tilfreds med udmeldingerne fra den nye amerikanske administration, der så klart har forpligtet sig på internationalt samarbejde og samarbejde med Europa om at møde de store globale udfordringer.
Danmark skal fortsat være klar til at yde vores del. Vi vil fortsat bidrage til internationale operationer, der fremmer sikkerhed og stabilitet. I Afghanistan har regeringen øget det danske bidrag til NATO’s indsats i den vigtige, men vanskelige sydlige del af Afghanistan.
Det er ikke alene vigtigt for afghanernes sikkerhed. Det er vigtigt for vores egen sikkerhed.

Udviklingen i Afghanistan har med al tydelighed vist, hvor væsentlig sammenhængen mellem de civile og militære indsatser er, hvis der skal skabes en bæredygtig fred og udvikling i Afghanistan.

Regeringen har derfor også øget den danske indsats på det civile område. Et bredt flertal i Folketinget står bag vores indsats i Afghanistan.

Og lad mig sige det ligeud: Det lægger jeg afgørende vægt på.

Det betyder også utroligt meget for vores soldater, som hver dag løfter en kæmpe og farlig opgave.

Der står stor international respekt om Danmarks aktive sikkerhedspolitik. Udpegelsen af Anders Fogh Rasmussen som NATO’s kommende generalsekretær vidner om anerkendelse af vort engagement. En anerkendelse, vi alle kan være stolte af.

Og til de dygtige og dybt engagerede danskere, der lige nu arbejder i verdens brændpunkter eller tidligere har gjort det, vil jeg sige: I gør en forbilledlig indsats for at skabe fred og stabilitet under meget svære forhold. Det fortjener vores største anerkendelse og dybeste respekt. I gør Danmark ære.

Det er regeringens hensigt, at det kommende forsvarsforlig skal danne grundlag for, at vi kan fastholde vores høje internationale profil. Det er regeringens håb, at der fortsat vil være bred opbakning til dette blandt Folketingets partier.

Danmark vil fortsat være et af de lande i verden, der yder mest udviklingsbistand til de fattigste, særligt i Afrika.

Regeringen nedsatte sidste år en internationalt sammensat Afrikakommission.

Kommissionens arbejde er blevet endnu mere presserende, end man kunne forudse dengang. Den globale finanskrise har store konsekvenser for de afrikanske lande.

Om få uger vil Afrikakommissionen fremsætte helt konkrete forslag til initiativer med et stærkt fokus på økonomisk vækst og udvikling i den private sektor i Afrika.

Det er ambitionen, at Kommissionens anbefalinger kan påvirke det internationale udviklingspolitiske samarbejde med Afrika. Og resultatet af Afrikakommissionens arbejde vil selvsagt blive afspejlet i den danske udviklingsbistand.

Afslutning:

Folketingsåret nærmer sig så småt sin afslutning, men der er stadig meget, vi skal nå. Vi skal behandle skattereformens 13 lovforslag. Og vi skal behandle lovforslag fra justitsministeren og integrationsministeren om styrket indsats mod bandekriminalitet og udvisning af udlændinge, der anses for en fare for statens sikkerhed. Vi skal have vedtaget lovgivningen om Grønlands selvstyre. Vi skal have en ny forsvarsaftale på plads. Og en aftale om Grøn Vækst.

Det bliver nogle travle måneder. 

Men én opgave overskygger dem alle: Krisen. Den udfordrer os. Den udfordrer hver enkelt dansker. Vi skal forsvare og udvikle det danske samfund under den dybeste internationale økonomiske krise i årtier. Vi skal styrke trygheden. Vi skal modernisere velfærden. Vi skal sikre dynamikken.

Det er en national opgave, som kræver en fælles indsats og et bredt samarbejde her i Folketinget. Jeg vil invitere til samarbejde.

Men jeg vil også sige lige ud af posen: Et samarbejde kræver en indsats af mere end én part for at lykkes. Det kræver, at alle kan se længere end til næste dags avis-overskrift.

Jeg vil opfordre til, at vi løfter opgaverne i fællesskab og gensidighed.

Det vil også sende et vigtigt signal til alle uden for Folketinget. For det er jo ikke os folketingspolitikere, der alene kan flytte Danmark. Heldigvis.

Vi skal sammen sikre et Danmark med både frihed og fællesskab. Med både vækst og tryghed. Et Danmark, der kommer stærkt gennem den økonomiske krise. 

Jeg ser frem til en god debat her i Folketinget på torsdag. En debat, som kan lægge grunden til et konstruktivt samarbejde om de vigtige opgaver.

Tak for ordet.

Villy Søvndal video: Se hvordan Villy Søvndal lyver for åben skærm

Åh, skal vi ikke lige tage Villy Søvndal videoen een gang til?

SF filmen er hentet fra Youtube og får følgende kommentarer med på vejen: “SFs formand Villy Søvndal har det lidt svært med sandheden – men han er god til at se indigneret ud. Bare ikke så heldigt når han bliver afsløret.”

Filmen om Villy Søvndal har også et par kritiske kommentarer til andre af SFs personager.

Og JA, Socialistisk Folkeparti eller SF er i følge eget partiprogram marxister: “SFs udgangspunkt er en udogmatisk socialisme, der har sit udspring i arbejderbevægelsens kampe og i den marxistiske samfundsforståelse.”

Radikale vil i regering med økonomisk uansvarligt marxistisk parti

Dagens nyhed fra Christiansborg kommer fra Margrethe Vestager, der med vanlig utydelighed nu siger, at de radikale ikke længere vil afvise et regerinssamarbejde med marxisterne i Socialistisk Folkeparti (SF).

Margrethe Vestager skriver i sit nyhedsbrev i dag: “Det er helt centralt, at en ny regering fører en økonomisk ansvarlig politik. Den økonomiske politik er afgørende for, at vi kan skabe det Danmark, vi drømmer om … Danmarks økonomi er kuldsejlet under VKO, derfor kommer en ny regering til at fremlægge en genopretningsplan for dansk økonomi.

Nu er ansvarlig økonomisk politik jo et vidt begreb, en kuldsejling mere håndfast. Det er første gang, jeg har hørt, at ækonoimien er kuldsejlet de sidste otte år – den lader vi lige stå for hendes egen regning. Og den trækker renter.

Lad mig i den forbindelse lige genopfriske, hvordan de radikale karakteriserede SFs økonomiske politik for mindre end et år siden i en seks-siders analyse:

“Hvad menes der egentligt med at SF ikke er økonomisk ansvarlige?

  1. SF har tradition for at stille dyre udgiftsforslag i Folketinget. SF har skruet op for sin udgiftspolitik og lader milliarderne rulle. Partiet har siden valget fremsat 10 beslutningsforslag, der forøger de offentlige udgifter med 7 mia. kr. årligt. Det svarer til, at SF belaster statskassen med ekstra 2 mia. kr. om måneden.
  2. SFs forslag er ufinansierede. SF har præsenteret et samlet finanslovsudspil, der efterlader et hul i statskassen på 15-17 mia. kr. årligt. Om få år vil staten skulle lånefinansiere disse udgifter.
  3. SF præsenterer ikke de reformer, der er nødvendige for at gennemføre partiets egne forslag. Alene de 10 beslutningsforslag, SF har fremsat siden valget kræver 18.000 ekstra offentligt ansatte. I en tid, hvor der er mangel på skolelærere, pædagoger og sundhedsassistenter.
  4. Der mangler en rød tråd i SFs skattepolitik, der er kendetegnet ved forskellige og modstridende meldinger om især boligskatten.”

Dokumentet gennemgår over seks sider, det partiet kalder SFs manglende økonomiske ansvarlighed. jeg skal ikke gennemgå dokumentet i detaljer, men blot trække de radikales egne fremhævninger frem igen:

  • SF stiller mange og dyre beslutningsforslag, som koster arbejdskraft!
  • SFs politik koster milliarder – og er ufinansieret
  • SFs forslag er underfinansieret og vil på længere sigt føre til et stort hul i statskassen
  • SFs politik er økonomisk uholdbar og vil forstærke udfordringerne i Danmark
  • SF præsenterer ingen virkningsfulde reformer

At Det Radikale Venstre kan overveje regeringssamarbejde med marxisterne i Socialistisk Folkeparti på denne baggrund kan undre. Go’ fornøjelse.

PS: Hvis dokumentet skulle forsvinde fra Det Radikale Venstres hjemmeside inden valget, kan det læses her: SF – mangel på økonomisk ansvarlighed.

SF: Marxisme er stadig vejen frem

“SF vil da aldrig indføre marxisme i virkeligheden” – er een af de ytringer, jeg ofte hører. Og vi kan da kun håbe de får ret.
Jeg tillader mig et af de lange citater, fra www.konservative.dk:
Kan det virkelig passe, at hver femte dansker er marxist? Og ønsker danskerne virkelig at genoplive LO’s kongstanke fra 1970’erne om ØD, hvor virksomhedernes overskud bliver kanaliseret ind i centrale fonde og styres af fagforeningerne.
Spørgsmålene er yderst relevante i en tid, hvor Socialistisk Folkeparti nærmer sig 20 pct., og hvor flere meningsmålinger giver rødt flertal.
SF rider for tiden på en bølge af succes, hvor selv borgerlige midtervælgere føler sig tiltrukket af Villy Søvndals smarte replikker og partiets såkaldte hamskifte.
Jeg anerkender, at SF har stemt for regeringens finanslov og er med i trafikplanen og bankpakken. Det kan på papiret ligne et kursskifte i retningen af en mere ansvarlig politik, men nu skal man som bekendt passe på med at skue hunden på hårene.
I Villy Søvndal og Ole Sohns proces mod at gøre SF regeringsansvarlig forlød det op til partiets hovedbestyrelsesmøde i Karrebæksminde for et par uger siden, at de ville udarbejde et nyt reformprogram, hvor der skulle gøres op med partiets revolutionære holdning og dets ønske om at afskaffe kapitalismen.
Så burde den hellige grav være velforvaret, skulle man tro.
Ved at afsværge sig revolutionen skulle ingen længere være bange for, at SF pønser på at overtage produktionsapparatet og gennemføre proletariatets diktatur, sådan som Karl Marx proklamerede tilbage i 1849.
Men nej. Så god er verden desværre ikke. Der er stadig al mulig grund til at frygte en regering med SF’s deltagelse.
SFs hovedbestyrelsesmøde fik således et helt andet udfald, end der var lagt op til, og danske virksomheder og kapitalismen kan derfor stadig ikke føle sig sikre ved et eventuelt regeringsskifte i Danmark.
Efter mødet står det nemlig lysende klart, at SF stadig ønsker et socialistisk samfund baseret på Karl Marx´s ideer. Præcist som det har gjort siden Aksel Larsen i 1959 forlod Danmarks Kommunistiske Parti og stiftede SF.
Hovedbestyrelsesmødet gav altså ingen fornyelse. Det var hverken tale om perestrojka eller gladnost fra Villy Søvndals side.
Den forventede fornyelse og modernisering udeblev, og på mødet blev det tværtimod slået fast, at SF’s principprogram fra 2003, der ifølge egne ord baserer sig på en marxistisk samfundsforståelse, ligger urokkeligt fast.
Det betyder altså, at SF fortsat arbejder for ”en revolutionær proces hvor et flertal i befolkningen gradvist afskaffer kapitalismen,” som det udtrykkeligt formuleres i principprogrammet.
Og ud fra de sparsomme oplysninger, som trods alt kom ud fra hovedbestyrelsesmødet fremgår det, at SF i en regering med Socialdemokratiet skal kræve, at en del af overskuddet i private virksomheder bliver dirigeret over i fonde, som de ansatte kan bestemme over. At der etableres en statsbank, og at der bliver sat en stopper for offentlige udliciteringer.
Forslag, der ikke bare giver mindelser om LO’s bastante krav om ØD i slutningen af 1970’erne, men som på en hver måde hører til i en for længst svunden tid.
Man kan undre sig over, at de danske nyhedsmedier næsten over en kam har overset indholdet i SF’s strategiudkast, men hvad der forekommer endnu mere besynderligt er, at Det Radikale Venstre, der ellers nok har brug for at markere sig, tilsyneladende har valgt at forholde sig passivt.
For dem som husker den politiske historie tilbage omkring 1980 vil erindre, hvorledes Det Radikale Venstre den gang blokerede for LO’s meget bastante krav om indførelse af økonomisk demokrati og opbygningen af centrale lønmodtagerfonde.
De radikales modstand mod ØD den gang, og i de hele taget partiets modstand mod Anker Jørgensens økonomiske politik, var stærkt medvirkende til regeringsskiftet i 1982 og dermed også medvirkende til, at det lykkedes den borgerlige firekløver-regering med Poul Schlüter i spidsen at foretage genopretningen af dansk økonomi.
Det er åbenlyst for de fleste, at verdensøkonomien og dermed også dansk økonomi er præget af finanskrisen. Arbejdsløsheden stiger nu forholdsvis stærkt og friværdierne er skrumpet kraftigt ind.
Over alt i verden arbejder regeringer, nationalbanker og den finansielle sektor på løsninger, der skal bringe os ud af finanskrisen og stoppe stigningen i arbejdsløsheden. Her er Danmark er ingen udtagelse.
Men
Belært af 70 års dårlige erfaringer bag det gamle jerntæppe med socialistisk planøkonomi burde det således være åbenlyst for enhver, at marxismen hverken er vejen til øget velstand eller øget personlig frihed for borgerne.
Det forekommer derfor stadig mere uforståeligt, at SF vælger at holde fast i den marxistiske samfundsforståelse.
Man må håbe, at Villy Søvndal også engang når til den erkendelse. Om ikke andet, så må man da håbe for nationens bedste, at vælgerne besinder sig og indser, at løsningen på fremtidens udfordringer ikke skal findes i udtjente og fallerede ideologier.

Kammerat Villy: Hvad betyder udtrykket og hvor kommer det fra?

Udtrykket “Kammerat Villy” er en betegnelse for Socialistisk Folkepartis (SF) formand Villy Søvndal.

SF er et marxistisk parti og ifølge SFs principprogram er “SFs udgangspunkt en udogmatisk socialisme, der har sit udspring i arbejderbevægelsens kampe og i den marxistiske samfundsforståelse. SF vil et socialistisk samfund”.

Udtrykket “Kammerat Villy” er med klar adresse til George Orwells roman “Animal Farm”, eller i den danske udgave: “Kammerat Napoleon”.