Tag-arkiv: politik

Statsminister Lars Løkke Rasmussens særlige redegørelse i Folketinget 14. april 2009

Danmark har fået en ny regering. Og det er en stor ære for mig, at et flertal i Folketinget har peget på mig som ny statsminister.

Jeg finder det naturligt at indlede den nye regerings arbejde med at give Folketinget en redegørelse for den nye regerings dagsorden.

Den nye regerings parlamentariske grundlag er Dansk Folkeparti med støtte fra Liberal Alliance. Jeg vil gerne takke de to partier for opbakningen og for de klare tilkendegivelser i forbindelse med regeringens dannelse. Jeg ser frem til et fortsat godt samarbejde.

Jeg vil også invitere Folketingets øvrige partier til samarbejde. Regeringen vil fremlægge en række konkrete politiske udspil, som jeg håber, kan danne grundlag for konstruktive politiske forhandlinger og løsninger.

Regeringens overordnede politiske mål videreføres. Det gælder:

– værdipolitikken
– skattestoppet
– den faste og fair udlændingepolitik
– retspolitikken
– det frie valg
– udbygningen af velfærden
– den grønne vision
– den aktive udenrigspolitik

* * *

Frihed og fællesskab. Det er de to grundpiller, det danske samfund bygger på.

Vi har en udstrakt personlig frihed. Vi kan i høj grad leve vores liv og forfølge vores ambitioner, som vi ønsker det. Vi kan vælge uddannelse, arbejde og familie.

Vi har et stærkt fællesskab. Et fællesskab, som hverken kan eller skal løse alle vores problemer. Men som træder til, når vi har brug for det. Når vi bliver syge. Når vi er arbejdsløse. Og når vi uddanner os.

I Danmark har vi bygget bro mellem frihed og fællesskab. Og vi har fået både dynamik og tryghed retur.

Det har vi gjort på en måde, som er enestående. Som aftvinger respekt i resten af verdenen. Og som ikke bare betyder, at vi gennemgående er glade, tilfredse og optimistiske mennesker, men også at vi som folk og nation står godt rustede i den aktuelle, verdensomspændende økonomiske krise.

Frihedens og fællesskabets bro forener det moderne menneskes lyst til at tage ansvar for sit eget liv med ønsket om at leve i et trygt og stærkt fællesskab. Broen er stærk, når grundpillerne er stærke.

Det skal vi huske i denne tid, hvor vi står over for store udfordringer. Friheden og fællesskabet er helt basale værdier, vi skal værne om.

1. Danmark skal sikkert gennem den økonomiske krise

Verdensøkonomien er i dyb krise. Vel nok den dybeste krise i generationer. En krise som for alvor har taget fart gennem det seneste halve år.

Lad mig sige tingene, som de er: Jeg kender hverken dybden eller længden af krisen. Ingen kender det svar.

I samtlige af verdens rige lande falder produktionen. Verdenshandelen falder. Millioner af mennesker bliver kastet ud i arbejdsløshed.

Den internationale krise trækker også mørke spor gennem dansk økonomi. For vi er et åbent land, som på godt og ondt er dybt vævet sammen med omverdenen. Vi har skabt vores rigdom og velstand i samhandel med andre lande. Så når der er uvejr i verden omkring os, mærker vi det naturligvis også i Danmark.

Det er en situation, der kræver et stærkt økonomisk lederskab.

Men det er også en situation, hvor Danmark har et bedre udgangspunkt end så mange andre lande. Fordi skiftende regeringer lige siden Schlüters dage har ført en ansvarlig politik.

Vi faldt ikke for fristelsen til at solde de store overskud op i gode tider, selvom det kunne have været populært. Derfor har vi råderum nu i dårligere tider.

Det har regeringen benyttet sig af:

– Vi har understøttet det finansielle system ved at stille op imod 100 mia. kr. til rådighed som ansvarlig kapital.
– Vi har lettet skatten i 2009.
– Vi har øget erhvervslivets likviditet svarende til over 60 mia. kr. ved at forlænge kredittiderne for moms og a-skat
– Vi har givet mulighed for at få udbetalt den særlige pensionsopsparing.
– Vi har vedtaget markante personskattelettelser, som er fuldt finansierede på sigt, men som i første omgang stimulerer økonomien med op mod 15 mia. kr. i 2010.
– Vi har ophævet den kommunale anlægsramme, fremrykket offentlige investeringer og afsat 1½ mia. kr. til en renoveringspulje.

Og måske det vigtigste: Vi har ikke udtømt vores handlemuligheder.

Regeringen står klar til at gøre mere, hvis det bliver nødvendigt. Men det er afgørende, at de økonomiske lempelser sker i rette omfang og på rette tidspunkt. Så vi forbedrer, og ikke skader, danske virksomheders konkurrenceevne.

Regeringen arbejder efter en vækststrategi med præcise og målrettede indgreb. I stedet for hovedkulds at sprede milliarder af upræcise kroner.
Vi følger udviklingen nøje. Vi sætter ind efter behov. Vi følger en ansvarlig og velovervejet vækststrategi med investeringer i fremtiden: i skoler, daginstitutioner, infrastruktur, uddannelse, forskning og klimaforbedringer. Vi har en ambition på Danmarks vegne. En ambition som vi realiserer i takt med, at det er samfundsøkonomisk muligt.

Og jeg udelukker ikke, at krisen kan gøre det både muligt og fornuftigt at sætte nogle af vores ambitioner hurtigere igennem. Forud for de kommende økonomiforhandlinger med kommunerne vil vi derfor nøje vurdere kommunernes planer for investeringer med kvalitetsfondens 22 mia. kr. i skoler, daginstitutioner og ældreområdet.

Samtidig er regeringen garant for en ansvarlig skattepolitik. Vi lod os ikke tale ind i et falsk dilemma mellem skattelettelser og velfærd. Vi har tværtimod kombineret skattestop og skattelettelser med udbygning af velfærdssamfundet. 

Det er regeringen, der sammen med Dansk Folkeparti sikrer borgere og virksomheder tryghed om skatten. En tryghed, der er ekstra vigtig i en økonomisk turbulent tid.

Når skattereformen træder i kraft den 1. januar 2010, vil mellemskatten være afskaffet til glæde for næsten 2 mio. skatteydere. Og 350.000 færre vil betale topskat.

Skattenedsættelserne finansierer vi blandt andet ved at reducere fradrag og beskatte en række personalegoder. Det indgår i aftalen om skattereformen, at alle der har arbejdsgiverbetalt IT, som kan benyttes privat, beskattes af 5.000 kr. pr. person. Der har været en del kritik af multimedieskatten. Regeringen og Dansk Folkeparti vil drøfte mulige løsningsmodeller, men således at vi holder fast i den forenkling og ensartning, som multimedieskatten indebærer.

Skattereformen indeholder i det hele taget en lang række ændringer. Men summa summarum er, at med skattereformen sikrer vi flere penge til privatforbrug. Vi stabiliserer familiernes økonomi. Og vi giver en større tilskyndelse til at tage fat.

Regeringens reformer af arbejdsmarkedet har siden 2001 trukket i samme retning. Grundprincippet har været, at der skal være en økonomisk gevinst for den enkelte ved at arbejde i stedet for at gå ledig.

Og det har virket. I 2008 nåede Danmark den højeste beskæftigelse og den laveste ledighed i nyere tid. Det er ikke mindst kommet de svage grupper til gode.

Her har regeringen styrket broen mellem privat virkelyst og social tryghed.  

Nu skal vi stå vagt om de gode resultater. Ledigheden er begyndt at stige. 70.000 danskere står i dag uden arbejde. Det er 23.000 flere, end da ledigheden ramte bunden sidste sommer med 47.000.

Og der er desværre ingen tvivl om, at det vil blive værre, før det bliver bedre.

Regeringen vil gøre, hvad der står i vores magt for at mindske de menneskelige omkostninger. For den, der bliver arbejdsløs, er det jo uendelig uinteressant, at der var 57.000 flere arbejdsløse, da VK-regeringen tog over i 2001. Én arbejdsløs er én for mange!

Vi har allerede iværksat en række initiativer for at minimere stigningen i ledigheden. Og vi vil fortsætte reformerne af arbejdsmarkedet.

Finanspolitikken i Danmark er i dag mere lempelig end i de fleste andre europæiske lande. Vi stimulerer økonomien svarende til, at 30.000 flere vil være i arbejde i 2010, end hvis vi bare havde ladet stå til.

Min 19-årige søn kender ikke til ungdomsarbejdsløshed. Sådan skal det fortsat være. Det skal forblive et ekko fra gamle dage. Lige som langtidsledighed.

Alle skal have mulighed for at tage sig en god uddannelse. Men vi må også alle være parate til at bruge den uddannelse på forskellige måder gennem livet. Og til hele tiden at videreuddanne os eller skifte spor. 

Vi skal også fortsat skærpe indsatsen for, at alle unge får en ungdomsuddannelse og dermed et grundlag for videre uddannelse og job. Vi må ikke tabe nogen på gulvet. Og da slet ikke nu, hvor vi har bedre mulighed for at få fat i de unge, end vi har haft i flere år.

2. Vi skal vende krisen til muligheder – fortsat reformpolitik i Danmark

Nogle mener, at de har en løsning på krisen, der med et trylleslag vil få verdens ubalancer til at forsvinde.
 
Men løsningen på verdens alvorlige økonomiske problemer kan ikke hives op af en hat. Politikere, økonomer og andre stemmer i den offentlige debat kan ligeså godt vænne sig til, at vi skal bruge flere redskaber og sætte ind flere gange. Én check her og nu gør det ikke.

Ansvarlig håndtering af krisen er en yderst vanskelig balancegang.

Vi skylder danskerne at løfte den opgave i flok. Men om nødvendigt, så gør regeringen det sammen med dem, der vil påtage sig ansvaret for at føre Danmark sikkert gennem krisen.

Derfor vil man heller ikke se regeringen tale tingene hverken op eller ned. Vi står ved, at Danmark er udfordret af krisen. Og vi står ved udfordringen.

For alvorlige tider åbner også muligheder. Muligheder for at skrue op for dynamik, kreativitet og drivkraft. Både privat og offentligt.

Den økonomiske krise må ikke bremse vores ønsker og ambitioner om at udvikle det danske samfund. Tværtimod kan reformer være med til at få Danmark sikkert gennem krisen.

Vi har et solidt regeringsgrundlag med i alt 281 initiativer. Det er det grundlag, vi arbejder videre på. Jeg skal ikke trætte med en lang opremsning, men koncentrere mig om de opgaver, som vil fylde mest i resten af 2009:

Etableringen af Indenrigs- og Socialministeriet markerer et forstærket fokus på at stå vagt om den sociale sammenhængskraft. Det er særligt nødvendigt i en krisetid. For krisen kradser først i bunden af samfundet. 

Men det hjælper ikke de mennesker, der befinder sig på bunden, hvis vi bremser dem, der klarer sig godt. Derfor vil regeringen ikke bekæmpe velstand. Vi vil bekæmpe fattigdom og social udstødelse.

Det danske fællesskab er kendetegnet ved, at der er plads til alle, der kan og vil bidrage positivt. Men det er også kendetegnet ved, at de, der ikke vil, bliver stoppet af en stærk hånd. Og at de, der ikke kan, bliver samlet op af en varm hånd. 

Regeringen vil fortsætte indsatsen for at styrke integrationen og tilbyde en plads til alle i det danske fællesskab.

Vi har allerede opnået store resultater. Tidligere var kommunerne ved at kollapse under den store integrationsbyrde, som den massive og ukontrollerede indvandring førte med sig. I dag har vi indvandringen under kontrol.

Derfor føler færre sig diskrimineret, og flere føler sig godt integreret i Danmark. Og danskernes grundlæggende positive syn på udlændinge er genskabt. Det er alt sammen omsat til flere danskere med indvandrerbaggrund i beskæftigelse og under uddannelse end nogensinde før.

Den seneste solstrålehistorie blev offentliggjort lige før påske. De nyeste tal viser, at der fra 2004 til 2008 er kommet 26.000 flere nydanskere fra ikke-vestlige lande i beskæftigelse. Det var regeringens mål, at vi skulle have 25.000 flere i job inden 2010. Så her er vi kommet i mål to år før tid.

Men det får os på ingen måde til at læne os tilbage. Vi er først lige begyndt. 

Der er plads til dig i fællesskabet, uanset om du hedder Rasmussen eller Rashid. Helle eller Hassan. Vi har plads til alle, der respekterer individuel frihed og vores værdier, og tager et personligt ansvar og engagement i samfundslivet.

Vi skal holde fast i et trygt og godt samfund. Som borgere skal vi kunne færdes sikkert overalt i Danmark. Det er vores ret. Og vi vil ikke acceptere de anslag, der på det seneste har været mod den offentlige orden.

Når der etableres selvbestaltede visitationszoner. Når den kommunale madudbringning skal bruge politibeskyttelse. Når der skydes i gaden. Når unge under den kriminelle lavalder bevidst skubbes foran. Så er vores tolerancegrænse ikke bare nået, så er den langt overskredet.

Regeringen har derfor fremlagt en bandepakke, hvor vi sætter markant fokus på sikkerhed og tryghed her og nu. Blandt andet med mere synligt politi. Med forslag om skærpede straffe. Med bedre efterforskningsredskaber.
Unge, der er havnet i kriminalitet, skal stoppes konsekvent af lovens faste arm.

Børn og unge, der er på vej til at begå kriminalitet, skal stoppes af en fast og varm hånd.  De skal mærke konsekvens, før det for alvor går galt. Før de bliver en del af banderne. De skal have et bestemt skub frem ad en bedre livsbane.

Derfor må vi gentænke og nytænke vores indsats over for ungdoms¬kriminalitet. Selvfølgelig skal 14-årige ikke sidde i fængsel med hærdede forbrydere. Men det er helt uacceptabelt, når der spekuleres i at lade børn begå kriminalitet, fordi de ikke kan straffes.

Vi bør fordomsfrit diskutere et alternativ til den eksisterende kriminelle lavalder. Og vi bør vurdere, hvordan det kan skærpe kommunernes fokus på den tidlige forebyggende indsats, hvis der indføres en kommunal medfinansiering af kriminalforsorgen.

Det koster energi, målrettethed og samarbejde i kommunen at få de unge væk fra gaden og ind i skolen eller arbejdslivet. Det koster i princippet ingenting, hvis det for alvor går galt, og de unge sættes fra gaden ind i fængslet. Det er næppe hensigtsmæssigt.

I forlængelse af bandepakken vil regeringen efter sommerferien fremlægge et retspolitisk udspil med henblik på lovgivning i den nye folketingssamling.

Velfærdssamfundet er med til at bære os gennem krisen. Og uanset krisen skal vi blive ved med at udvikle vores velfærdssamfund. Moderne velfærd tager udgangspunkt i mennesker, ikke i systemer. 

Igennem hele min politiske karriere har det været en ledetråd at modernisere og udbygge det velfærdssamfund, jeg selv er vokset op med. Vi skal på den ene side være bedre til at møde det moderne menneskes individuelle krav. Og vi skal på den anden side være endnu bedre til at tage hånd om de svageste.

Når jeg taler om at møde det moderne menneskes individuelle krav, bliver det ofte udlagt som udlicitering og frit valg. Det kan det også være, men det er bestemt meget andet og mere end det. Det drejer sig om at tilbyde fleksible løsninger i stedet for standardvarer – alle de steder, hvor det er muligt og bedre møder borgernes behov:

– At udvikle en folkeskole, hvor hvert enkelt barn skal helt op og stå på tæerne, når der rækkes ud efter kundskabens frugter.
– At udvikle en beskæftigelsespolitik der tager udgangspunkt i den enkelte lediges kvalifikationer.
– At udvikle en ældreservice med respekt for den ældres personlige integritet og egne valg.
– At udvikle et sundhedssystem af højeste faglige standard, som også er til stede i lokalsamfundet.

Det stiller store krav til Christiansborg – til regering og folketing. Og til kommuner og regioner. Om ikke at kvæle idérigdom og virkelyst i unødig bureaukrati og detailregulering. Blomster skyder nedefra. Er der tidsler iblandt, må de luges ud.

Tillid og ansvar skal gå hånd i hånd i udviklingen af den offentlige sektor.
Vi skal være mere ambitiøse i ledelsen af den offentlige sektor. Derfor er det helt afgørende, at vi bringer kvalitetsreformen i mål. Med alle de mange initiativer, der giver kommuner, regioner, børneinstitutioner, plejehjem og sygehuse større rum og bedre redskaber til selv at finde de bedste løsninger til gavn for borgerne.

Regeringen har prioriteret sundhedsområdet højt. Vi har skabt fem stærke regioner, hvor udviklingen af et stærkt offentligt sundhedsvæsen er den absolutte hovedopgave. Vi har tilført rigtig mange ekstra penge. Vi har uddannet og ansat flere læger og sygeplejersker. Vi har opnået resultater med langt flere behandlinger for almindelige lidelser og langt bedre behandlinger til patienter med livstruende sygdomme. Og vi har taget opgøret med den misforståelse, at det er vigtigere at bekæmpe privathospitaler end ventelister.

Arbejdskonflikterne sidste forår satte os noget tilbage. Vi måtte nødtvungent suspendere det udvidede frie sygehusvalg, og vi har oplevet stigende ventetider.

Det sætter vi nu fuldt fokus på at få rettet op på.

– Det udvidede frie sygehusvalg, som mere end en kvart million danskere har haft direkte glæde af, genindføres fra den 1. juli i år.
– I de kommende år sætter vi spaden i jorden til en række nye moderne hospitalsbyggerier.
– Vi vil fortsætte med at samle specialerne, så patienten kan få den bedste behandling.
– Og regeringen vil lancere en national forebyggelsesplan med klare mål for indsatsen. Vi skal alle sammen have de bedste muligheder for selv at tage et ansvar for vores helbred.

Indsatsen for at gøre et godt dansk sundhedsvæsen endnu bedre skaber store forandringer, men kalder også utrygheden frem hos mange. Når specialerne samles på færre adresser for at øge kvaliteten i behandlingen og skabe bedre grundlag for investeringer i det bedste og mest moderne udstyr, forstår vi det godt. For vi vil jo alle sammen helst behandles af de bedste, og ikke alle kan være de bedste til alt. Men vi føler alligevel ængstelse og utryghed ved, at det lokale sygehus forvandles eller måske helt forsvinder.

Det er et dilemma mellem nærhed og kvalitet, som regeringen er meget bevidst om. Derfor skal vi forstærke arbejdet med at udvikle lokale, døgnåbne sundhedstilbud i de egne, hvor der er langt til det store akutsygehus. Og vi skal forbedre ambulanceberedskabet, så behandlingen altid reelt og hurtigt starter på skadesstedet og ikke først på hospitalet.

Heller ikke på det grønne område må vi lade den aktuelle økonomiske krise være en bremse på ambitionerne. Tværtimod ser regeringen krisen som en ansporing til at tænke nyt, også her.

Regeringen har allerede gjort meget, og vi vil præsentere yderligere konkrete udspil til grønne vækstinitiativer:

– Vi indgik i foråret 2008 en ambitiøs og bred energiaftale, der lægger nye spor for Danmarks energipolitik.
– Vi har lanceret et grønt transportudspil, som resulterede i den hidtil bredeste transportaftale om bæredygtig transport og bedre infrastruktur.
– Vi præsenterer om kort tid et miljø- og landbrugsudspil om grøn vækst. Hvor nye grønne krav til landbruget går hånd i hånd med nye vækstmuligheder.
– Vi vil præsentere en strategi for, hvordan man reducerer energiforbruget med ¾ i nye bygninger frem mod 2020.
– Vi vil præsentere en erhvervsklimastrategi, som kombinerer fortsatte drivhusgasreduktioner med nye vækstmuligheder for erhvervslivet.

Regeringen har sat det ambitiøse mål, at Danmark på langt sigt skal være helt uafhængigt af forurenende brændsler som kul, olie og gas.
Regeringen vil i denne valgperiode komme med et konkret oplæg til, hvornår Danmark skal være fossilfrit. Et oplæg, hvor vi vil tage udgangspunkt i Klimakommissionens arbejde. Det, vi melder ud, skal naturligvis være fagligt funderet, samfundsøkonomisk bæredygtigt og teknisk muligt. 

3. Vi skal vende krisen til muligheder – det internationale samarbejde

Også internationalt gælder det, at finanskrisen ikke må blive en bremse. Vi skal koordinere vores indsatser, så vi ikke spænder ben for hinanden og opbygger uhensigtsmæssige barrierer, som skaber uens vilkår, og som vi senere får svært ved at fjerne. Men verdens lande skal ikke gøre det samme. Vi har vidt forskellige udgangspunkter – derfor skal vi dosere vores indsatser forskelligt, men efter en fælles linje.

Og vi skal se mulighederne i krisen. En af de internationale muligheder dukker endda op på vores dørtrin.

FN’s klimatopmøde i København i december bliver den største internationale konference, som nogen sinde er blevet afholdt i Danmark. Det bliver en konference, som kan få afgørende betydning, hvis det lykkes at nå frem til en aftale.

Som værtsland og formand for konferencen har Danmark en central rolle.
Regeringen vil arbejde målrettet på at opnå mere end blot en fin hensigtserklæring, men derimod en reel og ambitiøs klimaaftale i København. En ny klimaaftale skal ikke slå nye rekorder i varmluftig retorik, men derimod finde troværdige og praktiske løsninger på den globale opvarmning.

Det bliver ikke nogen nem opgave. At få verdens lande til at enes om noget som helst er svært – men at enes om en ambitiøs klimaaftale midt i en krisetid bliver overordentligt svært. Regeringen vil arbejde utrætteligt på, at det lykkes.

Og stærke kræfter vil støtte regeringens bestræbelser. Præsident Obama har for ganske nylig taget initiativ til at invitere de 16 lande i verden med de største økonomier til et topmøde til juli. Han har samtidig inviteret FN’s generalsekretær og mig til at deltage.

Det er et vigtigt initiativ for at indlede uformelle drøftelser på højeste niveau i en kreds, der omfatter de lande, der har de største udledninger af CO2. Og som alle må bidrage til at nå målet om en halvering af udledningerne ved midten af dette århundrede.

Værtskabet for FN’s klimakonference er samtidig en enestående mulighed for at sætte Danmark på verdenskortet på de felter, hvor vi er allerstærkest: Evnen til at omstille vores økonomi og produktion til globaliseringens skiftende krav. Evnen til at skabe økonomisk vækst og øget velstand uden at øge energiforbruget.

Til december skal vi i København omsætte vores erfaring til en holdbar global vision.

EU er et afgørende omdrejningspunkt i vores udenrigs- og sikkerhedspolitik, også på klimaområdet. Det europæiske samarbejde er i det hele taget den helt afgørende ramme for varetagelsen af danske interesser i verden omkring os. Det samarbejde skal vi værne om og styrke.

Med Lissabon-traktaten bliver vi bedre i stand til at varetage danske og europæiske interesser på globalt plan. Samtidig får vi et mere beslutningsdygtigt, demokratisk og åbent EU. Det er derfor vores klare interesse, at den nye traktat bliver endeligt godkendt.

Danmark skal være centralt placeret i EU-samarbejdet. De danske EU-undtagelser er og bliver skadelige for varetagelsen af danske interesser.

Regeringen vil derfor fortsat arbejde for, at de danske undtagelser afskaffes.
Men tiden skal være moden.

En folkeafstemning kræver et bredt og solidt flertal i Folketinget. Og der skal være klarhed over rammerne for samarbejdet, før vi kan bede vælgerne tage stilling. Det er en helt grundlæggende forudsætning for en så vigtig beslutning.

Regeringen vil videreføre traditionen med at søge bred enighed om den overordnede danske europapolitik.

Også på det sikkerhedspolitiske område kræver de globale udfordringer og trusler i stigende grad internationale løsninger. Danmarks sikkerhed varetages bedst gennem europæisk og transatlantisk samarbejde. Og ved at styrke det internationale samfund, først og fremmest FN.

Regeringen er meget tilfreds med udmeldingerne fra den nye amerikanske administration, der så klart har forpligtet sig på internationalt samarbejde og samarbejde med Europa om at møde de store globale udfordringer.
Danmark skal fortsat være klar til at yde vores del. Vi vil fortsat bidrage til internationale operationer, der fremmer sikkerhed og stabilitet. I Afghanistan har regeringen øget det danske bidrag til NATO’s indsats i den vigtige, men vanskelige sydlige del af Afghanistan.
Det er ikke alene vigtigt for afghanernes sikkerhed. Det er vigtigt for vores egen sikkerhed.

Udviklingen i Afghanistan har med al tydelighed vist, hvor væsentlig sammenhængen mellem de civile og militære indsatser er, hvis der skal skabes en bæredygtig fred og udvikling i Afghanistan.

Regeringen har derfor også øget den danske indsats på det civile område. Et bredt flertal i Folketinget står bag vores indsats i Afghanistan.

Og lad mig sige det ligeud: Det lægger jeg afgørende vægt på.

Det betyder også utroligt meget for vores soldater, som hver dag løfter en kæmpe og farlig opgave.

Der står stor international respekt om Danmarks aktive sikkerhedspolitik. Udpegelsen af Anders Fogh Rasmussen som NATO’s kommende generalsekretær vidner om anerkendelse af vort engagement. En anerkendelse, vi alle kan være stolte af.

Og til de dygtige og dybt engagerede danskere, der lige nu arbejder i verdens brændpunkter eller tidligere har gjort det, vil jeg sige: I gør en forbilledlig indsats for at skabe fred og stabilitet under meget svære forhold. Det fortjener vores største anerkendelse og dybeste respekt. I gør Danmark ære.

Det er regeringens hensigt, at det kommende forsvarsforlig skal danne grundlag for, at vi kan fastholde vores høje internationale profil. Det er regeringens håb, at der fortsat vil være bred opbakning til dette blandt Folketingets partier.

Danmark vil fortsat være et af de lande i verden, der yder mest udviklingsbistand til de fattigste, særligt i Afrika.

Regeringen nedsatte sidste år en internationalt sammensat Afrikakommission.

Kommissionens arbejde er blevet endnu mere presserende, end man kunne forudse dengang. Den globale finanskrise har store konsekvenser for de afrikanske lande.

Om få uger vil Afrikakommissionen fremsætte helt konkrete forslag til initiativer med et stærkt fokus på økonomisk vækst og udvikling i den private sektor i Afrika.

Det er ambitionen, at Kommissionens anbefalinger kan påvirke det internationale udviklingspolitiske samarbejde med Afrika. Og resultatet af Afrikakommissionens arbejde vil selvsagt blive afspejlet i den danske udviklingsbistand.

Afslutning:

Folketingsåret nærmer sig så småt sin afslutning, men der er stadig meget, vi skal nå. Vi skal behandle skattereformens 13 lovforslag. Og vi skal behandle lovforslag fra justitsministeren og integrationsministeren om styrket indsats mod bandekriminalitet og udvisning af udlændinge, der anses for en fare for statens sikkerhed. Vi skal have vedtaget lovgivningen om Grønlands selvstyre. Vi skal have en ny forsvarsaftale på plads. Og en aftale om Grøn Vækst.

Det bliver nogle travle måneder. 

Men én opgave overskygger dem alle: Krisen. Den udfordrer os. Den udfordrer hver enkelt dansker. Vi skal forsvare og udvikle det danske samfund under den dybeste internationale økonomiske krise i årtier. Vi skal styrke trygheden. Vi skal modernisere velfærden. Vi skal sikre dynamikken.

Det er en national opgave, som kræver en fælles indsats og et bredt samarbejde her i Folketinget. Jeg vil invitere til samarbejde.

Men jeg vil også sige lige ud af posen: Et samarbejde kræver en indsats af mere end én part for at lykkes. Det kræver, at alle kan se længere end til næste dags avis-overskrift.

Jeg vil opfordre til, at vi løfter opgaverne i fællesskab og gensidighed.

Det vil også sende et vigtigt signal til alle uden for Folketinget. For det er jo ikke os folketingspolitikere, der alene kan flytte Danmark. Heldigvis.

Vi skal sammen sikre et Danmark med både frihed og fællesskab. Med både vækst og tryghed. Et Danmark, der kommer stærkt gennem den økonomiske krise. 

Jeg ser frem til en god debat her i Folketinget på torsdag. En debat, som kan lægge grunden til et konstruktivt samarbejde om de vigtige opgaver.

Tak for ordet.

Det hyggelige hjemmerøveri

Der er en bizar hygge ved begrebet hjemmerøveri. Ligesom i hjemmebiograf eller hjemlig hygge.

Hvem har skylden: Det har bankerne og olieselskaberne (igen)!

Hvordan det?

Jo, hvis ikke banker og benzinstationer (de multinationale olieselskaber) havde gjort alt for at bekæmpe de almindelige “ude-røverier” – hvis de kriminelle havde fået lov til at gøre deres forretninger på afgrænsede områder, ville vi almindelige mennesker ikke være udsat for hjemmerøverier, vel?

Holder den ikke?

I hvert fald er der socialister, der argumenterer for, at hvis de kriminelle havde fet lov til at beholde Pusher Street i Christiania, ville hashhandelen og de medflyvende pistolkugler ikke brede sig til det øvrige samfund.

Helle Thorning-Schmidt og kakkelbordene: Jeg ved præcis, hvad folk taler om

Åh, kan I huske den laaaange overskrift i Morgenavisen Jyllands-Posten 20/2 2006:

 

“Presset S-formand hjem fra skiferie i Schweiz:

Jeg ved præcis, hvad folk taler om ude ved kakkelbordene”

 

Og hvad var det lige hun sagde? jo, ifølge JP, der refererer TV2 Nyhederne, lød det således fra Socialdemokratiets formand Helle Thorning-Schmidt (med talefejl og det hele): »Det stå meget tydeligt, og jeg er bestemt ikke enig i, at vi ikke har været ude ved kakkelbordene. Jeg ved præcist, hvad folk går og taler om.”

Ta’ dén, Hr. & Fru Kakkelbord!

PS: Belært af andres dårlige erfaringer skal jeg undlade at vise et billede af den berømte JP-forside, men nøjes med en beskrivelse: Over seks spalter står overskriften “Presset S-formand hjem fra skiferie i Schweiz: ‘Jeg ved præcis, hvad folk taler om ude ved kakkelbordene'” med store røde gåseøjne. Artiklen er ledsaget af et billede af Helle Thorning-Schmidt med et lidet flatterende udtryk under sminkning forud for en TV-optagelse. Billedtekst: “RO PÅ – Helle Thorning-Schmidt gøres klar til interview på TV 2 i aftes, før hun meldte ud om, hvordan Socialdemokratiet skal komme videre efter en lang uge med meget dårlige meningsmålinger oven på Muhammed-krisen”. JP-abonnenter kan se siden i arkivet.

Men, vi kan da vise et billede af Helle Thorning-Schmidt – med tilladelse fra socialdemokratiet.dk, fotografen er Lars Svankær:

Billede af Helle Thorning-Schmidt, måske ved kakkelbord?

Billede af Helle Thorning-Schmidt, måske ved kakkelbord?

Helle Thorning-Schmidt: “Danmarkshistoriens skæveste skattereform”

Helle Thorning-Schmidt sagde i aftenens Debatten på DR2, at regeringen og Dansk Folkeparti gennemfører  “Danmarkshistoriens skæveste skattereform” – i øvrigt med vanlig dramaturgi.

Hun hævder desuden, at den færdigforhandlede skattereform er mere skæv end Skattekommissionens betænkning.

Disse vurderinger står hun vist meget alene med.

Det skal blive interessant at se økonomer og politikere diskutere dette brandvarme emne de kommende dage.

Se debatten på www.dr.dk/debatten

Niels Hausgaard: Pludselig er man blevet til en ko

Jeg holder meget af denne annonce fra AVISTID.DK:

Klik her for at se annoncen med Niels Hausgaard: Pludselig er man blevet til en ko

ET SAMFUND, hvor ingen læser aviser, er et
nollert samfund. Det gode ved aviserne er,
at de rusker op i os og gi’r os noget relevant
at snakke om. Ellers ender det nemt i Miss
Topløs fra det lokale sommermarked, eller
”du har da fået en ny jak’, har du ikk’?”.
JEG HADER at havne i en
bar eller ved siden af nogen
til en middag, der ikke har
en holdning til noget som
helst. Det er frygteligt anstrengende.
Pludselig bliver
man til en ko, der sidder og
taler ko-snak, som er sådan
noget, hvor man sidder og
gylper det samme drøv op, tygger lidt på det
og synker det igen. Det er jo spild af liv.
DER ER BARE FOR FÅ, der gider ødelægge
den gode stemning. ”Nu vil vi ikke diskutere
politik, mens vi spiser”. Hvor er det
befriende, hvis en eller anden rundt om
bordet pludselig siger ”Hvor er det bare
dejligt, at vi er med i EU”. Så sker der noget.
Så presser livet på. Så dirrer dobbelthagerne,
mens sandkagen klamrer sig til ganen.
VI ER NØDT TIL hele tiden at følge med
og kæmpe mod vores egen ligegladhed.
Ellers går der havegrill i lortet. Der bliver
ved med at være døre, man skal lukke op
hele livet. Det stopper aldrig. Medmindre
man bliver senil, så er man bare glad for at
få sukker i kaffen.
DET GODE VED AVISER er, at man ikke
på forhånd ved, hvad man får — og så kan
man endda ligge ned, mens
man læser dem. Jeg vil nødigt
opfattes som en, der
sidder med en løftet pegefi
nger og siger, at aviser er
det eneste, der dur. Det er da
også vigtigt at se tv, ellers
melder man sig jo også ud af
samfundet. Bare det ikke
lige pludselig bliver en vane. For når tv bli’r
en vane, kan det slå alt ihjel – også parforhold.
MANGE SIGER, at de ikke har tid til at
læse avis. Det er løgn. Det er bare et
spørgsmål om at prioritere. Dem, der siger
sådan, har garanteret set Columbo – og har
man tid til Columbo, så har man tid nok.
DYBEST SET er jeg ligeglad med, om andre
gider læse avis. Bare jeg ikke skal sidde ved
siden af dem til en middag.

Læs mere på AVISTIDS hjemmeside

D-e-m-o-k-r-a-t-i

D-e-m-o-k-r-a-t-i siger demokrati. Det betyder folkestyre

Når Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og de radikale i TV-avisen i dag klynker over ikke at være inviteret til – efter efter udsagn – reelle forhandlinger, må de da lige se så langt tilbage som til SR-regeringerne i 90’erne, hvor sR havde “faste flertal” med den yderste venstrefløj.

Dengang havde oppositionen ikke megen indflydelse.

Flertallet bestemmer, sådan fungerer folkestyret.

Se oppositionens klynk her: http://www.dr.dk/DR1/TVAVISEN/TVAVISEN.htm

Socialdemokratiet bruger dine penge – og flere til

Socialdemokraterne kritiserer flere elemeter i skatteoplægget fra regeringen. Dels mener S, at forslaget er overordnet fordelingspolitisk skævt, dels rammer det ifølge Thorning skævt i forhold til den aktuelle krise i økonomien. Det skriver borsen.dk.

“Regeringens signal er, at vi skal overforbruge os ud af en krise frem for at opføre os fornuftigt og solidt, og investere i alt det, vi mangler i veje, infrastruktur osv.,” siger Thorning-Schmidt.

“…overforbruge os ud af en krise” – det udstiller jo igen blot Socialdemokratiets systemtankegang, hvor man tager udgangspunkt i staten. Modsat de borgerligt-liberale, der tager udgangspunkt i det enkelte menneske.

Overforbrug er, hvis vi øger det fælles, offentlige forbrug – som i forvejen er verdens højeste, og forbrugt på kredit.

PS: Der var det i øvrigt igen – det nye plusord “investere”

Vi skal alle være offentligt ansatte!

Jeg har set lyset. Hvis vi alle bliver ansatte i det offentlige, har vi med eet slag udryddet frygten for arbejdsløshed.

Jeg så lige i TV en fyret slagteriarbejder, der gerne vil have en anden uddannelse og ansættes i det offentlige – der er der større tryghed i ansættelsen.

Ved ikke hvorfor jeg ikke har set det før – men det er jo på grænsen til det geniale.

Hvis vi alle bor i almene boliger, er der heller ingen fare for at tabe penge på boligen.

Politiken udråbte forleden finanskrisens vindere som de unge, offentligt ansatte i lejelejligheder scorer kassen, mens resten af samfundet lider under krisen.

Hvad er der at betænke sig på…?

Kammerat Villy: Hvad betyder udtrykket og hvor kommer det fra?

Udtrykket “Kammerat Villy” er en betegnelse for Socialistisk Folkepartis (SF) formand Villy Søvndal.

SF er et marxistisk parti og ifølge SFs principprogram er “SFs udgangspunkt en udogmatisk socialisme, der har sit udspring i arbejderbevægelsens kampe og i den marxistiske samfundsforståelse. SF vil et socialistisk samfund”.

Udtrykket “Kammerat Villy” er med klar adresse til George Orwells roman “Animal Farm”, eller i den danske udgave: “Kammerat Napoleon”.