Tag-arkiv: marxisme

Villy Søvndal og SF hænger fast i socialismen

Villy Søvndal og SF ligger måske lidt lunere i hængekøjen, der har fået bedre foring i disse år.

På weekendens landsmøde er tidligere tiders soveposer skiftet ud med rigtige hotel-madrasser. Jeg er faktisk overbevist om, at de fleste SF’ere vil sige det var sjovere tidligere. 

Men Villy Søvndal har også udsigt til at blive hængende i hængekøjen “i nogen tid” endnu. Villy søvndal holder nemlig fast i socialismen – og jeg nægter at tro på, at befolkningen her 20 år efter murens fald lader sig forføre af sværmeriske tanker fra en fjern tid.

I dagbladet Information, dissekerer journalisterne SFs partiprogram sammen med partiformand Villy Søvndal – og heri er der stof til mange blogindlæg. Lad os begynde med begyndelsen:

“SF har det forløbne år slugt store kameler på retspolitik, skat, forsvar og udlændinge. Alligevel afviser formand Søvndal enhver snak om, at partiet har flyttet sig til højre. Glem al snak om ‘højredrejning’, siger SF-formand Villy Søvndal op til partiets landsmøde i weekenden. I det forløbne år har SF fredet boligejerne, sagt ja til minimumstraffe og farvel til kravet om at afskaffe 24-års-reglen. Men viljen til at indgå kompromis skal ikke forveksles med, at partiet har opgivet idealerne, fastholder han. “Er vi i gang med at flytte SF et andet sted hen end i dag? Svaret på dét er definitivt nej. SF’s bærende værdier er præcis de samme, som da jeg meldte mig ind i 1977,” siger Søvndal. Den analyse deler han sådan set med sine politiske modstandere. “

Det er krasse sager for en formand for et parti, hvis udgangspunkt ifølge partiprogrammet “er en udogmatisk socialisme, der har sit udspring i arbejderbevægelsens kampe og i den marxistiske samfundsforståelse”.

Læs interview med Villy Søvndal i Information

Radikale vil i regering med økonomisk uansvarligt marxistisk parti

Dagens nyhed fra Christiansborg kommer fra Margrethe Vestager, der med vanlig utydelighed nu siger, at de radikale ikke længere vil afvise et regerinssamarbejde med marxisterne i Socialistisk Folkeparti (SF).

Margrethe Vestager skriver i sit nyhedsbrev i dag: “Det er helt centralt, at en ny regering fører en økonomisk ansvarlig politik. Den økonomiske politik er afgørende for, at vi kan skabe det Danmark, vi drømmer om … Danmarks økonomi er kuldsejlet under VKO, derfor kommer en ny regering til at fremlægge en genopretningsplan for dansk økonomi.

Nu er ansvarlig økonomisk politik jo et vidt begreb, en kuldsejling mere håndfast. Det er første gang, jeg har hørt, at ækonoimien er kuldsejlet de sidste otte år – den lader vi lige stå for hendes egen regning. Og den trækker renter.

Lad mig i den forbindelse lige genopfriske, hvordan de radikale karakteriserede SFs økonomiske politik for mindre end et år siden i en seks-siders analyse:

“Hvad menes der egentligt med at SF ikke er økonomisk ansvarlige?

  1. SF har tradition for at stille dyre udgiftsforslag i Folketinget. SF har skruet op for sin udgiftspolitik og lader milliarderne rulle. Partiet har siden valget fremsat 10 beslutningsforslag, der forøger de offentlige udgifter med 7 mia. kr. årligt. Det svarer til, at SF belaster statskassen med ekstra 2 mia. kr. om måneden.
  2. SFs forslag er ufinansierede. SF har præsenteret et samlet finanslovsudspil, der efterlader et hul i statskassen på 15-17 mia. kr. årligt. Om få år vil staten skulle lånefinansiere disse udgifter.
  3. SF præsenterer ikke de reformer, der er nødvendige for at gennemføre partiets egne forslag. Alene de 10 beslutningsforslag, SF har fremsat siden valget kræver 18.000 ekstra offentligt ansatte. I en tid, hvor der er mangel på skolelærere, pædagoger og sundhedsassistenter.
  4. Der mangler en rød tråd i SFs skattepolitik, der er kendetegnet ved forskellige og modstridende meldinger om især boligskatten.”

Dokumentet gennemgår over seks sider, det partiet kalder SFs manglende økonomiske ansvarlighed. jeg skal ikke gennemgå dokumentet i detaljer, men blot trække de radikales egne fremhævninger frem igen:

  • SF stiller mange og dyre beslutningsforslag, som koster arbejdskraft!
  • SFs politik koster milliarder – og er ufinansieret
  • SFs forslag er underfinansieret og vil på længere sigt føre til et stort hul i statskassen
  • SFs politik er økonomisk uholdbar og vil forstærke udfordringerne i Danmark
  • SF præsenterer ingen virkningsfulde reformer

At Det Radikale Venstre kan overveje regeringssamarbejde med marxisterne i Socialistisk Folkeparti på denne baggrund kan undre. Go’ fornøjelse.

PS: Hvis dokumentet skulle forsvinde fra Det Radikale Venstres hjemmeside inden valget, kan det læses her: SF – mangel på økonomisk ansvarlighed.

SF: Marxisme er stadig vejen frem

“SF vil da aldrig indføre marxisme i virkeligheden” – er een af de ytringer, jeg ofte hører. Og vi kan da kun håbe de får ret.
Jeg tillader mig et af de lange citater, fra www.konservative.dk:
Kan det virkelig passe, at hver femte dansker er marxist? Og ønsker danskerne virkelig at genoplive LO’s kongstanke fra 1970’erne om ØD, hvor virksomhedernes overskud bliver kanaliseret ind i centrale fonde og styres af fagforeningerne.
Spørgsmålene er yderst relevante i en tid, hvor Socialistisk Folkeparti nærmer sig 20 pct., og hvor flere meningsmålinger giver rødt flertal.
SF rider for tiden på en bølge af succes, hvor selv borgerlige midtervælgere føler sig tiltrukket af Villy Søvndals smarte replikker og partiets såkaldte hamskifte.
Jeg anerkender, at SF har stemt for regeringens finanslov og er med i trafikplanen og bankpakken. Det kan på papiret ligne et kursskifte i retningen af en mere ansvarlig politik, men nu skal man som bekendt passe på med at skue hunden på hårene.
I Villy Søvndal og Ole Sohns proces mod at gøre SF regeringsansvarlig forlød det op til partiets hovedbestyrelsesmøde i Karrebæksminde for et par uger siden, at de ville udarbejde et nyt reformprogram, hvor der skulle gøres op med partiets revolutionære holdning og dets ønske om at afskaffe kapitalismen.
Så burde den hellige grav være velforvaret, skulle man tro.
Ved at afsværge sig revolutionen skulle ingen længere være bange for, at SF pønser på at overtage produktionsapparatet og gennemføre proletariatets diktatur, sådan som Karl Marx proklamerede tilbage i 1849.
Men nej. Så god er verden desværre ikke. Der er stadig al mulig grund til at frygte en regering med SF’s deltagelse.
SFs hovedbestyrelsesmøde fik således et helt andet udfald, end der var lagt op til, og danske virksomheder og kapitalismen kan derfor stadig ikke føle sig sikre ved et eventuelt regeringsskifte i Danmark.
Efter mødet står det nemlig lysende klart, at SF stadig ønsker et socialistisk samfund baseret på Karl Marx´s ideer. Præcist som det har gjort siden Aksel Larsen i 1959 forlod Danmarks Kommunistiske Parti og stiftede SF.
Hovedbestyrelsesmødet gav altså ingen fornyelse. Det var hverken tale om perestrojka eller gladnost fra Villy Søvndals side.
Den forventede fornyelse og modernisering udeblev, og på mødet blev det tværtimod slået fast, at SF’s principprogram fra 2003, der ifølge egne ord baserer sig på en marxistisk samfundsforståelse, ligger urokkeligt fast.
Det betyder altså, at SF fortsat arbejder for ”en revolutionær proces hvor et flertal i befolkningen gradvist afskaffer kapitalismen,” som det udtrykkeligt formuleres i principprogrammet.
Og ud fra de sparsomme oplysninger, som trods alt kom ud fra hovedbestyrelsesmødet fremgår det, at SF i en regering med Socialdemokratiet skal kræve, at en del af overskuddet i private virksomheder bliver dirigeret over i fonde, som de ansatte kan bestemme over. At der etableres en statsbank, og at der bliver sat en stopper for offentlige udliciteringer.
Forslag, der ikke bare giver mindelser om LO’s bastante krav om ØD i slutningen af 1970’erne, men som på en hver måde hører til i en for længst svunden tid.
Man kan undre sig over, at de danske nyhedsmedier næsten over en kam har overset indholdet i SF’s strategiudkast, men hvad der forekommer endnu mere besynderligt er, at Det Radikale Venstre, der ellers nok har brug for at markere sig, tilsyneladende har valgt at forholde sig passivt.
For dem som husker den politiske historie tilbage omkring 1980 vil erindre, hvorledes Det Radikale Venstre den gang blokerede for LO’s meget bastante krav om indførelse af økonomisk demokrati og opbygningen af centrale lønmodtagerfonde.
De radikales modstand mod ØD den gang, og i de hele taget partiets modstand mod Anker Jørgensens økonomiske politik, var stærkt medvirkende til regeringsskiftet i 1982 og dermed også medvirkende til, at det lykkedes den borgerlige firekløver-regering med Poul Schlüter i spidsen at foretage genopretningen af dansk økonomi.
Det er åbenlyst for de fleste, at verdensøkonomien og dermed også dansk økonomi er præget af finanskrisen. Arbejdsløsheden stiger nu forholdsvis stærkt og friværdierne er skrumpet kraftigt ind.
Over alt i verden arbejder regeringer, nationalbanker og den finansielle sektor på løsninger, der skal bringe os ud af finanskrisen og stoppe stigningen i arbejdsløsheden. Her er Danmark er ingen udtagelse.
Men
Belært af 70 års dårlige erfaringer bag det gamle jerntæppe med socialistisk planøkonomi burde det således være åbenlyst for enhver, at marxismen hverken er vejen til øget velstand eller øget personlig frihed for borgerne.
Det forekommer derfor stadig mere uforståeligt, at SF vælger at holde fast i den marxistiske samfundsforståelse.
Man må håbe, at Villy Søvndal også engang når til den erkendelse. Om ikke andet, så må man da håbe for nationens bedste, at vælgerne besinder sig og indser, at løsningen på fremtidens udfordringer ikke skal findes i udtjente og fallerede ideologier.

Vi skal alle være offentligt ansatte!

Jeg har set lyset. Hvis vi alle bliver ansatte i det offentlige, har vi med eet slag udryddet frygten for arbejdsløshed.

Jeg så lige i TV en fyret slagteriarbejder, der gerne vil have en anden uddannelse og ansættes i det offentlige – der er der større tryghed i ansættelsen.

Ved ikke hvorfor jeg ikke har set det før – men det er jo på grænsen til det geniale.

Hvis vi alle bor i almene boliger, er der heller ingen fare for at tabe penge på boligen.

Politiken udråbte forleden finanskrisens vindere som de unge, offentligt ansatte i lejelejligheder scorer kassen, mens resten af samfundet lider under krisen.

Hvad er der at betænke sig på…?

Kammerat Villy: Hvad betyder udtrykket og hvor kommer det fra?

Udtrykket “Kammerat Villy” er en betegnelse for Socialistisk Folkepartis (SF) formand Villy Søvndal.

SF er et marxistisk parti og ifølge SFs principprogram er “SFs udgangspunkt en udogmatisk socialisme, der har sit udspring i arbejderbevægelsens kampe og i den marxistiske samfundsforståelse. SF vil et socialistisk samfund”.

Udtrykket “Kammerat Villy” er med klar adresse til George Orwells roman “Animal Farm”, eller i den danske udgave: “Kammerat Napoleon”.