Ved nye SF vælgere mon hvad de gør - hvad SF’s socialisme står for?

Hvor mange af de mange nye SF-vælgere har mon sat sig ind i partiets politik, altså læst SF’s partiprogram?

Da jeg var ung i 80′erne, var SF’ere sådan nogle friske unge mennesker, progressive og med på beat’et. Gad vide hvor mange af dem, der nåede at læse SF’s partiprogram fra 1980?

Jeg fald tilfældigvis over det på Arbejdermuseets hjemmeside - det ER altså skræmmende læsning. Nogle få pluk:

Vort mål er et samfund med fællesejendom og fællesproduktion med fuld selvforvaltning. Det socialistiske samfund baserer sig grundlæggende på samfundsejendom til de vigtigste produktionsmidler. Der vil også — i mindre omfang — være privat og kollektiv ejendomsret til produktionsmidlerne.
Det vil være et fundamentalt princip, at de beskæftigede selv leder og fordeler arbejdet på virksomheder og institutioner, indenfor centrale og overordnede organers fastsatte rammer. Det socialistiske samfund vil garantere befolkningen forskellige muligheder for familieliv og samliv i øvrigt efter individernes egen afgørelse. Familieliv, der indgår i større kollektive sammenhænge, vil være en naturlig del af det sociale liv under socialismen. For at undgå ressourcespild og ensomhed vil der være et udbredt fællesskab om de daglige aktiviteter og hjælpemidler, uden at dette vil være en trussel mod den personlige frihed.
Børnene vil fra små af blive opdraget til deltagelse i det socialistiske samfunds alsidige aktiviteter og beslutningsprocesser.
Det socialistiske Danmark kan være nødsaget til at eksistere i et samkvem med kapitalistiske stater og multinationale selskaber. Disse vil forsøge at trænge de socialistiske landvindinger tilbage eller at profitere på det socialistiske samfund.
Hovedformålet for SF’s strategi er en socialistisk og demokratisk samfundsomvæltning, hvor arbejderklassen og dens allierede afskaffer den kapitalistiske udbytning og tiltager sig den politiske og sociale magt i samfundet. Dette indebærer, at de vigtigste produktionsmidler overgår til samfundsmæssig fælleseje, og at den borgerlige stat erstattes af en ny demokratisk statsmagt, der fuldt og helt kontrolleres af det altovervejende befolkningsflertal. En socialistisk revolution forudsætter, at kapitalismen er afgørende svækket - politisk, ideologisk og socialt. Men skal denne krise afløses af en socialistisk samfundsomvæltning, må arbejderklassen og dens allierede i en periode forud have opbygget nogle magtpositioner, der afgørende truer borgerskabets dominerende stilling i klassekampen: Det egentlige socialistiske magtopgør vil altså være et resultat af en række skærpede kampe mellem lønarbejderne og borgerskabet. Disse kampe vil i omfang og dybde være tiltagende i takt med, at folkeflertallet gennemfører reformer, som antaster borgerskabets magtpositioner. Disse systemangribende reformer vil med sikkerhed blive mødt af borgerskabets aktive og forbitrede modstand, fordi de er en trussel både mod det kapitalistiske systems logik og mod borgerskabets position som samfundets herskende klasse. Ethvert modangreb fra borgerskabets side må nødvendigvis besvares med nye politiske fremstød af arbejderklassen og folkeflertallet. Det egentlige revolutionære magtopgør vil altså ikke komme som et lyn fra en klar himmel efter en lang gnidnings fri udvikling. - Magtopgøret vil tværtimod udgøre afslutningen på en periode med stadigt skærpede klassekampe, hvorigennem arbejderklassen og det øvrige befolkningsflertal indser nødvendigheden af det endelige revolutionære brud med kapitalismen - samt erhverver sig den indsigt og de erfaringer, som er nødvendige for at kunne besejre kapitalismen og påbegynde opbygningen af et nyt socialistisk og demokratisk samfund.
En socialistisk revolution er ikke mulig ad rent parlamentarisk vej. Helt afgørende er den folkelige aktivitet og den udbredte vilje til i praksis at bryde med borgerskabets magt som herskende klasse med henblik på at etablere et socialistisk demokrati. Dette kræver først og fremmest en mangfoldighed af aktiviteter i samfundets basis - på arbejdspladser, i boligkvarterer og på uddannelsessteder. Kun en sådan bredt udfoldet basisbevægelse kan afgørende sikre folkeflertallet indflydelse på egen situation og reelt beskære borgerskabets manøvremuligheder.
Det er ikke muligt at fastlægge detaljerne i fremtidens socialistiske samfund. Det socialistiske samfund i Danmark vil formes på baggrund af den revolutionære proces’ forløb.

Var det virkelig det, de ville - dengang i 1980′erne - da SF sidst havde fremgang?

Er det virkelig den politik, de mange nye SF-vælgere vil bygge videre på?

Bemærk, at SF’s aktuelle partiprogram er fra 2003 og bekræftet i 2009 - og man ønsker stadig et socialistisk samfund, der bygger på den marxistiske samfundsforståelse. Læs det nyeste SF partiprogram.

Med fare for at blive kaldt religiøs fundamentalist, kan man citere Jesus på korset: Tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør.

Relaterede sider: