Socialistisk Folkeparti (SF) og Socialdemokratiet lovede forud for forhandlingerne om Skattereform 2009 - det der blev til Forårspakke 2.0 - at stå last og brast i forhandlingerne.

De to venstrefløjspartier fremlagde også det, de kalder et fælles skatteudspil - som her gengives i sin helhed. Detaljeringsgraden i udspillet er ikke overvældende, og det kan være svært at mene det modsatte på flere af punkterne.

I dag vil SF ikke sige hvilke skatter, der skal hæves når og hvis Det Røde Kabinet igen bliver en realitet. Men SFs formand Villy Søvndal lover et nyt skatteudspil “i god tid inden et valg”.

Det er vist nu. Lad os håbe, det kommer til at stå klart, hvor skatten skal stige under en socialistik regering, der vil “afskaffe kapitalismen (ifølge SFs program).

S og SFs fælles skatteudspil:

Ansvarlig finansiering, socialt retfærdig fordeling og klimaet i fokus

Danmark har brug for en omfattende skattereform. Det sagde oppositionen før valget – og det indrømmede regeringen efter valget. Det er nødvendigt at foretage skatteomlægninger, som fremmer grøn vækst og letter skatten på arbejde. Skattereformen skal aftales mellem en bred kreds af partier, så det bliver muligt at tage langsigtede hensyn og skabe tryghed om skatten mange år frem. S og SF er garanter for, at skattereformen finansieres forsvarligt og sikrer en fair fordeling. Derfor optræder Socialdemokraterne og SF samlet gennem hele forhandlingsforløbet. Uden S og SF vil VKO igen gennemføre ufinansierede skattelettelser, som bliver betalt af fremtidens velfærd – og fordelt skævt. Vi fremsætter ingen ultimative krav før eller under forhandlingerne og er parat til at tage udgangspunkt i forslagene fra regeringens skattekommission. Men vi forhandler med udgangspunkt i 9 grundlæggende politiske principper.

1. pengene skal være der først

En skattereform skal finansieres ansvarligt. For Socialdemokratiet og SF er målet skatteomlægninger – ikke skattelettelser. Skattereformen må ikke betyde, at der bliver færre penge til velfærd fremover. Forventninger om højere skatteindtægter, fordi flere måske arbejder mere, når skatten sænkes – såkaldte dynamiske effekter – kan ikke bruges som finansiering af skattereformen. Hvis de viser sig efter, at skattereformen er gennemført, ønsker S og SF at bruge gevinsten på investeringer i bedre velfærd.

2. færre skattefordele til erhvervslivet

Dansk erhvervsliv har længe fremført, at det vigtigste for konkurrenceevnen er lavere skat på arbejde. Til gengæld skaber erhvervslivets mange skattefordele og støtteordninger i alt for mange tilfælde hverken vækst eller beskæftigelse. S og SF ønsker derfor, at erhvervslivet bidrager gennem en afskaffelse af ineffektive skattefradrag, skattetilskud og højere afgifter på deres miljøbelastning.

3. højere skat på forurening

Skattereformen bør i vid udstrækning finansieres med højere skat på forurening. Skat på forurening gavner miljøet og skaber grundlag for grøn vækst. Det er ikke mindst nødvendigt for at fremme vedvarende energi og energibesparelser, og dermed bidrage til at løse klimaproblemerne.

4. mindre skattesnyd og bedre ligning

Skattesnyd rammer alle, der ærligt betaler deres skat efter reglerne. De skal betale mere end nødvendigt, fordi andre snyder sig fra deres bidrag. Og det er blevet nemmere at snyde i skat. Særligt de store multinationale virksomheder har fået let spil. VKO har gennemført omfattende nedskæringer på SKAT. Man har sparet millioner, men det koster samfundet milliarder, fordi ligningen sejler, opkrævningen er ineffektiv og restancerne er eksploderet. S og SF ønsker at rejse dette tema i forhandlingerne. En retfærdig skattereform sætter effektivt ind mod skattesnyd og spekulation.

5. bunden er vigtigere end toppen

Der er brug for lempelser af skatten også for de lavtlønnede. S og SF kræver, at der bruges flere penge på lettelser, som kommer alle lønmodtagere til gode – eksempelvis bundskatten og beskæftigelsesfradraget – end på lettelser der kun gavner de højeste indkomster. Desuden er det særligt de lavest lønnede og grupper på overførselsindkomster, der i de senere år har oplevet en stor fordyrelse i hverdagen på grund af stigende priser på kort og billetter i den kollektive trafik. En mulighed for at tilgodese lavindkomstgrupperne og sikre social balance i en skattereform ville være at nedsætte taksterne med 20 pct. En sådan prisnedsættelse vil samtidig styrke målsætningen om at flytte rejsende fra bil til tog og bus af hensyn til trængsel, klima og sundhed.

6. særlig indsats for lavtlønnede forsørgere

Det er centralt for S og SF, at skattereformen leverer en særlig indsats for lavtlønnede forsørgere, som ofte rammes af aftrapning af boligsikring og friplads til daginstitution, når de kommer i beskæftigelse, og derfor typisk kun har en lille økonomisk tilskyndelse til at tage et arbejde.

7. færre skal betale topskat

Topskatten rammer i dag mange lønmodtagere med mellemindkomster som f.eks. metalarbejdere, sygeplejersker, politibetjente og folkeskolelærere. Deres gevinst ved at yde en ekstra indsats beskattes hårdt. Derfor er S og SF under de rette fordelingsmæssige betingelser parat til at flytte topskattegrænsen markant op. Men topskatteprocenten skal ikke sættes ned. De bredeste skuldre skal fortsat bære mest.

8. husk folkepensionisterne

Skattereformens primære sigte er lavere skat på arbejde. Det giver slet ingen gevinst til den del af befolkningen, der har afsluttet deres arbejdsliv. Danmarks folkepensionister har for størstedelens vedkommende levet med lavere løn, længere arbejdstid og færre muligheder end der venter de fremtidige generationer. Og nye forureningsafgifter skaber grundlæggende utryghed om deres forbrugsmuligheder. For S og SF er betingelsen for lempelser af topskatten, at folkepensionisterne også tilgodeses. En mulighed kunne være at forhøje pensionstillægget med 1.000 kr. om måneden i forbindelse med skattereformen.

9. overførselsindkomster skal kompenseres for stigende forureningsafgifter

Stigende forureningsafgifter gavner miljøet, men kan vende den tunge ende nedad. Den del af befolkningen, der står udenfor arbejdsmarkedet, som f.eks. førtidspensionister, studerende, kontanthjælpsmodtagere og arbejdsløse, skal betale højere afgifter, men får ikke umiddelbart gavn af lavere skat på arbejde. Det er ikke acceptabelt. Skattereformen bør derfor sikre disse grupper minimum fuld kompensation for stigende forureningsafgifter. For grupper med særligt lave indtægter, som f.eks. SU-modtagere på videregående uddannelser og erhvervsskoleelever, kan en mulighed være at forhøje ydelsen.

Relaterede sider:

1. Fair Forandring - S og SF skatteudspil hæver skatten 5,1 mia. kr. ...
2. Efterløn udbetaling 2011 - så meget har du til gode ...
3. Hvad får jeg ud af skattereformen? ...
4. Kammerat Villy: Hvad betyder udtrykket og hvor kommer det fra? ...
5. Kan man drikke for meget vand ? ...
6. Skattereform 2009: Det hurtige overblik over Forårspakke 2.0 ...