Jeg har med sorg netop modtaget meddelelsen om yderligere to soldaters død i forbindelse med Danmarks engagement i Afghanistan. Vores varme tanker må gå til de pårørende til de, der gav deres liv for frihedens sag.
Men i denne sorgens stund kan jeg nu heller ikke lade være med også at være en anelse stolt. Stolt på de danske soldaters vegne, på de ansvarlige danske politikeres vegne. Stolt på Danmarks vegne.
Tænk hvor fornem en indsats vi i dag gør med vores engagement i Afghanistan, hvor vores soldater kæmper side om side med andre lande i en international koalition for udbredelse af fred, frihed og demokrati til et gennem alt for mange år undertrykt folk. Vores soldater er udsendt til Afghanistan af et bredt flertal af Folketinget.
Det er ikke mange år siden Uffe Ellemann-Jensen duknakket måtte gå til vores allierede og beklage, men Danmark tager ‘forbehold’ for samarbejdet. 23 gange fra 1982-1988 indføjede oppositionen - Socialdemokratiet, SF, Radikale m.fl. - såkaldte fodnoter i den danske udenrigs- og sikkerhedspolitik.
Det fik vi dog sat en midlertidig stopper for i 1988, hvor de radikale ikke kunne bestemme sig for om kaptajnen på allierede landes ubåde skulle have overrakt et brev med beskrivelse af Danmarks A-våben politik (Forbehold for A-våben på dansk territorium i fredstid). Sagen udløste et Folketingsvalg og de radikale blev belønnet med 10 mandater og 5 ministre - som tak for 23 fodnoter. Det var dengang, det var “Forår og Niels Helveg”.
I 1990/91 var der bud efter Danmark igen. Irak havde invaderet Kuwait, og en international koalition samlede sig med USA frontlinjen. Til regeringens ønske om at sende en korvet svarede Socialdemokratiets formand Svend Auken i TV-avisen, at vores krigsskibe ville “sejle i vejen” for andre landes skibe og vores soldater ende som “ i den irakiske ørken. Enden på dén historie blev, at korvetten Olfert Fischer kunne deltage i patruljering i farvandet ud for Kuwait mod at skulle sejle væk i tilfælde af krigshandlinger.
I 2003 deltog den 40 år gamle danske ubåd “Sælen” i patruljeringen i Den Arabiske Bugt i forbindelse med den anden Golfkrig. Rent sprogligt en vittighed at sende en ubåd til en ørkenkrig.
Og med al respekt for det beundringsværdige og sikkert ikke ufarlige patruljeringsarbejde, de danske soldater ombord på Olfert Fischer og Sælen udførte - af oppositionen på beordret behørig afstand - så er det med en anden stolthed, vi kan ranke ryggen når vores soldater er med fremme i forreste frontlinje i Afghanistan, dér hvor det nogen gange gør rigtigt ondt.
I gør os rigtig stolte!
Æret være de danske soldaters minde.