Den stadig mere desperate formand for de højtlønnede sygeplejersker, tvangsorganiseret i Dansk Sygeplejeråd, Connie Kruckow, hvis hele ære og fremtid står og falder med om hun kan levere varen (15%) - foreslår nu i ellevte time at hive penge op af både højre og venstre side af skatteydernes bukselommer.

Columbusægget er at tage penge fra “vikar-kontoen”, den af sygeplejersker forhadte konto, hvorfra penge til de endnu højere betalte vikarer smides ud af vinduet. (Politiken d.d.)Hvordan det i praksis skal ske, at vikarkontoen kan mindskes, melder historien dog foreløbig intet om. Men “modparten” i forhandlingerne, socialdemokraten og således medlem af arbejderbevægelsens partigren Bent Hansen, siger at sygeplejerskerne skal arbejde mere for at nedbringe vikarkontoen. (Sygeplejerskerne arbejder iflg. Berlingske d.d. 32,5 timer om ugen, så der må siges at være potentiale for mere.)

Det svarer lidt til dengang jeg gik i Ritts Røde Skole, hvor graffittien hærgede og skolerne måtte sætte store beløb af til rengøring, på en såkaldt “hærværkskonto”. Skoleinspektøren fik senere det lyse indfald, at hvis eleverne lod være med at udøve hærværk på skolen, kunne pengene gå til elevfester og andre gode formål, der kunne komme eleverne til gode. Umiddelbart en sympatisk tanke.

Desværre er ideerne udtryk for en forstenet planøkonomisk tankegang, et nulsumsspil uden vindere og uden bud på løsningen af de udfordringer, samfundet står overfor.

Tilbage til overskriften: Her er 100 millioner - ta’ så lige og stop strejken. Den er inspireret af Steffen Brandts “Respekt“:

Og børnene de vokser og forstår ingenting
de checker scenen efter noget der ligner klar besked
de ruster sig til kamp om de sidste pladser
de væbner sig til tænderne med rodløshed
Aflever knivene, siger bedstefar i stolen
aflever knivene, siger lærerne i skolen
aflever knivene, kom tilbage i folden
her er 100.000 kr, tag så lige og stop volden

Kvinder i bestyrelser: Det er beskæmmende at opleve en stadig mere desperat partiformand forsøge at få airtime med umiddelbart tilforladelige, ledige standpunkter.

I dag, på kvindernes internationale kampdag, lyder svadaen:

“Om fire år skal danske børsnoterede virksomheder have 40 procent kvinder i deres bestyrelser - ellers bliver selskabet tvangsopløst. Sådan lyder den kontante
melding fra Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, som efter års modvilje nu er klar til at indføre kvotelovgivning.” (Information d.d.)

Det er reelt udtryk for klassisk socialdemokratisk systemtankegang og alene åremålet leder tankerne hen på en hel anden verden, en hel anden tid.

At Socialdemokratiet vælger at kvotere formands- / næstformandsposten og alle interne udvalg er jo op til partiet selv:

Socialdemokratiets love, §22, stk. 3.
I de udvalg, partistyrelsen nedsætter, skal hvert køn være repræsenteret med mindst 40 procent. Alle ledelsesniveauer i partiet bør arbejde for reel ligestilling mellem kønnene, f.eks. ved valg af bestyrelses- og partistyrelsesmedlemmer, delegerede til kongresser, repræsentantskaber i regions- og kredsorganisationer,
fællesledelser og ved udpegning af medlemmer til nævn, råd, kommissioner og udvalg. En gang årligt skal der udarbejdes et ligestillingsregnskab efter retningslinier udarbejdet af partistyrelsen.

Kvinder i bestyrelser kan være rigtig godt. Men der er utallige gange argumenteret mod kvotering - som vil skade, snarere end hjælpe kønsligestiling. Alene tanken om, at en kvinde er valgt ind i en børsnoteret virksomheds bestyrelse ud fra en kvote, ud fra et køn - er jo vanærende og afskrækkende for de mange dygtige kvinder, der overvejer at bidrage til virksomhedernes ledelse.

Og til sidst er jeg nok nødt til at tilføje: Jeg har intet imod kvinder i bestyrelser, jeg ser gerne flere. Men de skal vælges på kvalifikationer, ikke på deres køn.