Sygeplejerske - smid nålen!

Sygeplejenålen er et totalitært og undertrykkende politisk magtsymbol, som må fjernes fra alle offentlige institutioner.

Det er en alvorlig sag at blive stillet for en dommer. Derfor må vi også forvente, at de optræder neutralt. Sådan lød budskabet fra justitsminister Lene Espersen, da regeringen forleden besluttede at forbyde dommere at bære symboler af nogen art - og genindførte dommerkappen i byretterne.

Det er en ligeså alvorlig sag at blive indlagt på et af landets offentlige sygehuse, hvorfor man som patient og skatteborger rettelig må forvente at møde personale, der optræder neutralt og uden politiske symboler.

Dansk Sygeplejeråd har med stor dygtighed gennem mange år brandet sygeplejefaget som næstekærlig omsorg på myten om Florence Nightingale, skabt under Krimkrigen, da hun som en mild engel med lampe i hånden vandrede gennem de dystre sygehusstuer i Scutari og hviskede trøstende ord til sårede og syge engelske soldater. (Selvom Florence blev erklæret død under de store konfliker i 1995 og 1999).

Men DSR er en magtfuld, ja totalitær organisation, der tvangsorganiserer 95% af alle danske sygeplejersker. Hver dag oplever sygeplejersker (og alle mulige andre faggrupper, i øvrigt) det stille pres, den diskrete tvangsorganisering. Det er således mange steder i praksis umuligt at udøve sit erhverv uden at være medlem af fagforeningen. Så langt er de borgerlige frihedsrettigheder nået. “Det er kun et lille prik i brystet”, men sygeplejerskerne brændemærkes for livet.

I 1899 fandt Dansk Sygeplejeråd på den - med marketingbriller - gode ide at indføre en nål, et synligt medlemssymbol. Et smukt emblem endda, som ifølge DSR symboliserer lykke, kærlighed - og danskhed. Stod der endda “Statsautoriseret sygeplejerske”og var nålen udstedt af Sundhedsministeriet, kunne jeg se en ide i et emblem.

Men sygeplejerskerne elsker nålen og ranker ryggen, når de stikker sig selv før de går på arbejde. I hvert fald flere af dem, jeg møder.

Det kræver en særdeles veludviklet humor at se det sjove i masochistiske og i mere end een forstand blåøjede sygeplejersker, som frivilligt stikker nåle i brystet på sig selv. Det svarer til at påtvinge en befolkningsgruppe at bære et bestemt symbol, og samtidig få dem til at føle stolthed derved.

Var der i øvrigt ikke engang en dansk konge, der i sympati med jøderne red rundt i Københavns gader iført en jødestjerne? Eller var det en skrøne?

Sygeplejerskernes ulykkelige tvangsorganisering er til gengæld blodig virkelighed. Den usynlige, men massive tvang eksisterer ude i sundhedsvæsenet hver dag. Send mig en nål, og jeg skal gerne bære den i sympati.

Sygeplejersker skal naturligvis fremtræde neutrale.

Skal vi også finde os i, at sygeplejersken bærer fx en rød rose (Socialdemokratiet), en blå kornblomst (Venstre), en badge med Nej til atomkraft, Bevar Christiania, For eller imod burhøns - eller hvis sympatierne ligger dér, et hagekors?

Nej, selvfølgelig ikke.

- Jamen, sygeplejenålen er jo udtryk for sygeplejerskernes autorisation, lyder et argument jeg hører. Nej, det er helt forkert. Dansk Sygeplejeråd skriver selv om nålen:

“Emblemets symbolværdi var fra starten, at den sygeplejerske, der bar det, var “fuldt uddannet sygeplejerske”, det vil sige, hun havde tre års uddannelse. Denne symbolværdi havde emblemet frem til indførelsen af statsautorisationen i 1933. Indtil da var emblemet således patienternes og samfundets garanti for, at Dansk Sygeplejeråd stod inde for, at sygeplejersken havde tilstrækkelig uddannelse. Efter indførelsen af statsautorisationen ændredes emblemets symbolværdi. Det betød nu, at den, der bar emblemet, var medlem af Dansk Sygeplejeråd.” (dsr.dk)

Fra arbejderbevægelsens partigren, Socialdemokratiet, bekræfter MF Karen J. Klint på Folketingets talerstol, at der ikke er tale om en autorisationsnål:

“Jeg mener faktisk ikke, at sygeplejenålen er en autorisationsnål. Det er ikke en, man får, når man har taget sin eksamen, man får den i kraft af sit medlemskab af Dansk Sygeplejeråd, og det er mig bekendt en faglig organisation.” (Folketinget 06.02.2006)

Grundloven byder desværre ikke tvangsopløsning af foreninger, der virker ved tvang; der skal vold til. Men politikere - i folketing eller regioner - kan og må tage skridt til at gøre sygeplejerskerne neutrale i deres fremtræden.

Og moderate sygeplejersker må tage opgøret med fagforeningstvangen og bryde ud, stifte nye ægte og frivillige foreninger til styrkelse af sygeplejefagets udvikling og varetagelse af sygeplejerskernes helt legitime interesser overfor arbejdsgivere og det øvrige samfund.

Så derfor, sygeplejerske - smid nålen, det lindrer og vil mærkes som en tung sten, der falder fra brystet.

Læs også:
Sygeplejersker raser over medicinalreklame

Hver femte oplever tvang fra fagforeninger

Relaterede sider: